Munkedal bliver distributør for Vigilante

Det tilbageværende amerikanske Vigilante Inc. skal sælge sine softwareprodukter og sikkerhedskurser i Skandinavien via Fort Consult - ejet af Ulf Munkedal, en af Vigilante-stifterne.

Vigilante er tilbage i Danmark og det øvrige Skandinavien med sikkerhedsprodukter og ydelser - og en del af salget skal medstifter Ulf Munkedal stå for, men nu via hans nye selskab Fort Consult. Det meddeler de to selskaber i en pressemeddelelse onsdag.

Sikkerhedskonsulentfirmaet Fort Consult skal sælge det amerikanske Vigilante Inc. scanningssoftware, netværkstest og sikkerhedskurser. Dette selskab eksisterer fortsat efter Vigilante Danmarks konkurs i juni - og det har en udviklingsafdeling i Frankrig.

Den administrerende direktør i Vigilante Inc., dansk-amerikaneren Eric Fullerton, oplyser, at virksomhederne har ført forhandlinger i måneder om aftalen.

- Vi har valgt Fort Consult som vores repræsentant i Skandinavien, fordi ledelsen efter vores mening er blandt de mest visionære sikkerhedsfolk i branchen, skriver han i pressemeddelelsen.

Ulf Munkedals selskab bliver hoveddistributøren og - som det hedder - det fælles talerør for partnerne til Vigilante, der i alt har 10 partnere i Skandinavien.

Intet nag

Da Vigilante Danmark blev begæret konkurs på grund af manglende lønudbetalinger, var Ulf Munkedal og hans gamle kompagnon, Lars Neupart, ude med kritik af den strategi, som Vigilante havde ført.

Ifølge dem var det set i bakspejlet forkert at satse på softwaresalg i USA - som en ud af mange udbydere - og ikke have nogen konsulent-tjeneste til tjek af sikkerhedssystemerne.

Nemlig konsulentdelen gjorde forløberen for Vigilante - Neupart & Munkedal - til en succes i Danmark.

Præsenteret for den kritik på et pressemøde den 5. september svarede Eric Fullerton spidst til Computerworld Online, at det var "decideret inkorrekt":

- Det er alt, hvad jeg vil sige - ud over at to af personerne ikke havde siddet i bestyrelsen i et stykke tid, da de udtalte sig, sagde han da på pressemødet.

Øjensynlig er klimaet blevet bedre - og Ulf Munkedal konkluderer blot, at det er "spændende og lidt underligt som tingene udvikler sig" med henvisning til, at han igen skal tilbyde produkter fra Vigilante.

Vil du vide mere om Vigilante Inc.?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S