Artikel top billede

Foto: Curtis Fletcher.

Mobil-krig: Vi snupper Onfones kunder

Problemer hos Onfone sender kunderne over til konkurrenten, lyder det fra CBB-direktør.

Telenors lavprisselskab, CBB, kører i øjeblikket en aggressiv kampagne.
 
119 kroner for fem timers tale, fri sms og mms, 600 megabyte data samt fri tale mellem CBB-kunder.
 
Det er den laveste pris for et fem timers-produkt, hvor Telenors BiBob og 3's Oister følger lige efter med 129 kroner.
 
Trods den aggressive kampagne fortalte Onfone-direktør Morten Strunge forleden til Computerworld, at Onfone ikke mærkede noget til det.
 
Men det billede kan CBB-direktør Mikkel Noesgaard ikke nikke genkendende til.
 
"Vi tager flere kunder fra Onfone, end Onfone tager fra os," siger Mikkel Noesgaard, der også har ansvaret for BiBob.
 
Onfone var frem til 11. maj i år et selvstændigt mobilselskab, der lejede sig ind på Telenors mobilnet, men så købte TDC Onfone og har siden arbejdet på at flytte kunderne over i sit eget net. 
 
Uenige om Onfone-problemer
Arbejdet med at flytte kunderne har ifølge Onfone-direktør Morten Strunge kun medført "nogle små problemer", mens CBB's Mikkel Noesgaard mener at have hørt noget andet.
 
"Vi hører fra de kunder, der skifter fra Onfone til CBB, at migreringen (flytningen af kunder, red.) mildest talt er gået dårligt," siger CBB-direktøren.
 
Et kig på hjemmesiden TrustPilot.dk, hvor kunder kan bedømme firmaer, viser, at der er nogle kunder, der er blevet fanget i flytteprocessen. Det er dog ikke muligt ud fra TrustPilot.dk at vurdere, hvor omfattende problemet er, og Onfone har stadig en god score på 7,7 af 10.
 
Netop Onfones arbejde med at flytte kunder over i TDC-nettet er en af årsagerne til, at CBB lige nu kører med aggressive priser.
 
"For det første er det for at fejre vores 10-års fødselsdag, men timingen er også valgt, fordi Onfone er ved at migrere (flytte kunder, red.) til TDC, så det er et godt tidspunkt at give et tilbud til de kunder, der kunne være interesseret i at flytte og er trætte af den service, som Onfone tilbyder i forbindelse med migreringen," fortæller Mikkel Noesgaard.
 
Hen over sommeren har CBB ifølge Mikkel Noesgaard oplevet et "højt indtag af kunder" som følge af lavpriskampagnen, der udløber 27. september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere