Microsoft giver cloud-kunder million-rabat efter nedbrud

Lynnedslag var ikke "Act of God".

Microsoft har taget den store tegnebog frem. Kunder til selskabets Office 365 og BPOS cloud-tjenester får et nedslag på 25 procent på deres næste faktura. Nedslaget skal kompensere for et nedbrud af omkring syv timers varighed, som Microsofts irske datacenter var ude for i søndags.
Det fremgår af et brev, som Microsoft har sendt til blandt andre sine danske cloud-kunder, erfarer ComON.

Hos Microsoft Danmark forklarer produktchef Aaren Ekelund, at selskabet har sendt en forklaring på nedbruddet ud til sine cloud-kunder, og at man godskriver deres næste faktura med 25 procent, fordi oppetiden er kommet under de 99,9 procent, der er lovet i SLA’en (Service Level Agreeement).

Det er ikke første gang, at Microsofts sky går i sort

Selskabet er ellers ikke tilbageholdende med at love høj oppetid:

”Når du skifter til Cloud Power Microsoft, behøver du aldrig mere bekymre dig om strømafbrydelser,” hedder det i eksempelvis denne tekst.

Ifølge The Register giver Microsofts SLA fede rabatter, hvis oppetiden ryger under de lovede 99,9 procent: En oppetid på under 95 procent giver 100 procent rabat, oppetid på mellem 95 og 99,0 procent giver en rabat på 50 procent, mens oppetid på mellem 99,0 og 99,9 procent giver de 25 procents rabat, som selskabets kunder nu er blevet tildelt.

Mens Microsofts cloudtjenester har været ramt af flere forstyrrelser tidligere, er det første gang, at selskabets datacentre rammes af udenforstående begivenheder, der, som The Register anfører, kan betegnes som en ”Act of God”.
Lynnedslag kan med lidt god vilje beskrives som en ”Act of God,” men Microsoft valgte altså at tage ansvar for den alligevel.

”Det er klart, at der er en passus om force majeure i SLA’en – hvis der udbryder krig eller sker andre ting, vi ikke har kontrol over, og som forårsager nedbruddet. Men man kunne jo godt sige, at vi burde være forberedte på en situation som den, der opstod, da lynnedslaget i Dublin skete,” siger Aaren Ekelund.

Hvor mange danske kunder, Microsoft har til sine cloud-tjenester, ønsker selskabet ikke at oplyse, men siger, at der er 1000 virksomheder tilknyttet hjerhjemme – nogle af dem så store som A.P. Møller, andre meget små. Microsoft har tidligere fortalt, at man var oppe på 40 millioner brugere på verdensplan.

Microsoft fortæller heller ikke, hvor mange forskellige datacentre, der findes på verdens plan, eller hvor stor en del af kunderne, der globalt set blev berørt af nedbruddet på det irske datacenter.

Beslutningen om at lynnedslaget i Dublin ikke skyldes Guds hånd og at man må kreditere samtlige berørte kunder med 25 procent af deres næste regning, må dog under alle omstændigheder koste Microsoft et meget stort millionbeløb.

”Beslutningen om at gøre det blev truffet på øverste plan,” fortæller Aaren Ekelund.

Finansanalytiker Robert Jacobsen i Jyske Bank tror ikke, at udskrivningen kommer til at påvirke stenrige Microsoft synderligt:

”For Microsoft er det ikke noget, der får finansiel betydning. De gør det af hensyn til signalværdien,” siger han.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere