IBM Danmark skifter ledelsen ud


Publiceret d. 5. september 2011 kl. 07.31


Annonce:
 
ANNONCE:
 
IBM Danmark er i fuld gang med en foryngelseskur i direktionen, hvor flere af de gamle, tunge kræfter er blevet skiftet ud med yngre modeller.

Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen har nemlig besluttet at fyre de to øvrige direktører i den hidtil tre mand store IBM-direktion, nemlig den mangeårige chef for serviceforretningen, Sven Kolstrup, samt direktør Kim Brink.

De er nu røget ud af direktionen, men fortsætter begge i IBM på poster uden for den danske forretning.

Fire nye direktører ind
Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen har i stedet ifølge Børsen hentet fire nye direktører ind i IBM-direktionen - alle yngre kræfter.

"Jeg har set et behov for at gøre direktionen lidt bredere. Den var blevet for smal, og det mærkede vi ved, at arbejdet for de tre i direktionen blev større, samtidig med at vi tre alligevel ikke dækkede alle forretningsområder," siger han til Børsen.

Den nye direktion består nu foruden Lars Mikkelgaard-Jensen af den 42-årige Anne Bornfeld, der bliver ny personaledirektør, den 43-årige Anders Feddersen, der bliver salgsdirektør, den 49-årige Ole Vrangbæk Olsen, der bliver økonomidirektør samt den 49-årige Henrik Bodskov, der bliver direktør for selskabets outsourcing-forretning.

Ifølge Børsen bliver den nye direktions opgave ikke mindst at få bremset den nedgang i omsætningen, som IBM Danmark oplever.

Samtidig er der tale om en foryngelseskur, hvor IBM sigter efter, at direktionen også aldersmæssigt skal afspejle resten af virksomheden.



Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

CIO Insight - Fokus på consumerization

Overblik Danskerne slæber i stor stil deres personlige it-grej med på arbejde. Få overblikket over consumerization-bølgen. Og få gode ideer til, hvordan du håndterer den. Læs mere »
Det er uundgåeligt, at medarbejdernes it-forbrugsvaner bliver hevet med ind på arbejdspladsen. Her får du gode råd til at få styr på situationen. Læs mere »

Tag dit eget udstyr med, eller brug virksomhedens standardudstyr. Valget er dit - i hvert fald hos Lego, hvor medarbejderne gerne må arbejde på egne computere og tablets. Læs mere »


Samfundet bør være med til at finansiere det it-grej, som du bruger på arbejdet, mener Dong.
Ansattes brug af privat it-grej på jobbet udgør en risiko for virksomhedens it-sikkerhed. Se her, hvordan Danske Spil har sikret sine systemer mod de ansattes private it-udstyr.
I et af Danmarks største it-firmaer kan man frit vælge it-grej. Det giver plads til at fokusere på at skabe en solid platform i virksomheden, men det har også givet grå hår.
De ansattes eget it-grej er en udfordring for al sikkerhed på virksomhedernes netværk. Her finder du gode råd til, hvordan du kan få kontrol over netværket.
Medarbejdernes egne enheder sniger sig ind i netværket, hvad enten man vil det eller ej. Derfor bør virksomhederne åbne for muligheden. Men gør det med omtanke. Her er en opskrift.