Artikel top billede

DanID står til bod for kæmpe NemID-nedbrud

DanID risikerer at skulle betale bod for det timelange NemID-nedbrud i sidste uge.

Læs også:

Komplet NemID-nedbrud det værste nogensinde

DanID betaler dyre lærepenge hver eneste måned

Den 1. september 2011 bød på det hidtil værste nedbrud for NemID.

Ifølge Nets, der ejer NemID-firmaet DanID, varede nedbruddet fra lidt i halv syv om morgenen til klokken 09:40.

Et nedbrud af den varighed er nok til, at DanID overskrider løftet om en oppetid på 99,9 procent.

Dermed står selskabet til at blive tildelt en bod.

"I kontrakten har vi en model for, hvordan sådan noget skal håndteres," forklarer Palle H. Sørensen, der er centerleder i IT- og Telestyrelsen.

Han forklarer, at DanID umiddelbart står til en bod, men at oppetiderne kun udgør en del af de ting, der måles på.

Kundesupport og svartider er andre parametre, der spiller ind, når det hver måned vurderes, om DanID lever op til kontrakten.

"Det bliver regnet sammen til et indeks, som så udløser en nedsættelse i driftsbetalingen. Men de eksakte beløb har vi ikke endnu."

Afventer detaljeret rapport

Når NemID rammes af nedbrud, modtager Palle H. Sørensen altid en SMS få minutter efter, nedbruddet er registreret.

Derefter oplyser han sit baggland om situationen - og holdes samtidig løbende informeret om status via emails fra DanID.

"Det er også fast rutine, at vi får en redegørelse omkring årsagen. Vi vil gerne vide, hvad årsagen er, og om der kan gøres noget, så samme fejl ikke gentager sig," fortæller Palle H. Sørensen, der nu afventer denne redegørelse fra DanID.

En serie nedbrud i 2010 resulterede i, at DanID skulle stå skoleret over for IT- og Telestyrelsen med en redegørelse om driftsstabiliteten.

Selskabet skulle også flere gange betale bod til Staten for ikke at overholde oppetider eller svartider eller support på NemID.

2011 har imidlertid budt på NemID-oppetider, der levede op til kontrakten, forklarer Palle H. Sørensen.

"Fra januar og til juli har de haft en pæn drift. Der er så andre forhold, der spiller ind - eksempelvis har supporten ikke altid levet op til det, der står i kontrakten," siger han.

Læs også:

Komplet NemID-nedbrud det værste nogensinde

DanID betaler dyre lærepenge hver eneste måned




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere