Artikel top billede

Derfor bankes prisen på danske Facebook-annoncer i vejret

Udsæt Facebook-annoncering. Se hvor meget Lars og Helle får prisen til at boome.

Det kan være smart at udskyde eventuelle Facebook-reklamekampagner til efter den 15. september. Partiernes store interesse for Facebook får nemlig prisen på annoncer til at stige.

"Det er en generel stigning i øjeblikket, som jeg vil sige er forholdsvist heftig. Hvis jeg skal komme med et slag på tasken, så er det cirka 25 procent," siger Ivan Gregersen, siger traffic manager hos mediebureauet GoSocial, der også sælger Facebook-annoncer.

Han kan ikke med sikkerhed sige, at det er valgkampen, der er skyld i prisstigninger i øjeblikket. Men der er i hvert fald konkurrence om pladserne. Og partiernes store budgetter skubber til prisniveauet.

"Tit ser vi, at de folk, der har ideologiske budskaber eller branding-kampagner, tænker lidt mindre på prisen end erhvervsdrivende, der har nemmere ved at måle effekten og gerne vil have noget for pengene".

Kamp om nicherne

Annoncemarkedet på Facebook er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Jo flere der byder, jo højere bliver prisen.

"På de landsdækkende kampagner, hvor der er mange eksponeringer at give af, er det ikke så tydeligt, men man kan bestemt godt mærke, at partierne er med til at puste til prisen nede i de mindre demografier," siger Mikael Lemberg fra Facebook-bureauet Komfo.

Facebooks annoncesystem er et auktions baseret budsystem i stil med Google Adwords.
Muligheden for at opdele brugerne efter alder og geografi betyder, at der normalt er mange forskellige nicher at købe annoncer i.

"Der er jo folketingskandidater overalt i Danmark, så i forhold til demografien er der pres på alle områder i øjeblikket," siger Mikael Lemberg.

Gem pengene

GoSocial vil ikke advare sine kunder mod at bruge penge på Facebook i øjeblikket, men kunderne bliver tydeligt gjort opmærksom på, at klikpriser i øjeblikket er dyrere end normalt.
Mikael Lemberg hos Komfo kunne godt finde på at anbefale - nogle - af sine kunder at skubbe kampagner til efter valgkampen.

"Jeg ville nok fortsætte med at have et minimalt budget, men hvis man kan vente med at gå i gang, så vil jeg nok skubbe 50 procent til næste måned."

Spildte kroner - for sent?

Ifølge Mikael Lemberg kan partiernes kapløb på Facebook og hidsige opkøb af annoncer i valgkampen måske være helt forfejlet. De er for sent ude.

"Det er egentlig lidt mærkeligt, at alle partierne brænder alle deres budgetter af nu. Jeg har opfordret de politikere, som jeg har rådgivet, at lægge deres annoncering i foråret. Dengang ville de kunne have kapret mange flere "fans" per krone. Det ville også have givet dem tid til at dyrke de relationer bedre," siger Mikael Lemberg.

En danske ekspert i sociale medier har tidligere været ude at påpege, at de sociale medier ikke batter i valgkampen, hvis politikerne først begynder at blive aktive i de uger, hvor valgkampen raser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere