Artikel top billede

Opråb til Thorning: Lad os så få den it-minister

Computerworld mener: Danmark har brug for en samlende it-minister. Se her hvorfor.

Leder: Tillykke til Helle Thorning-Schmidt (S) med statsministerposten og regeringsmagten. Foran venter mange udfordrende kompromiser og beslutninger.

En af de første bliver tilrettelæggelsen af resort-områder og dernæst udnævnelsen af ministre til at varetage de forskellige områder.

Tiden er nu inde til at udnævne en decideret it-minister, der samler og organiserer den digitale udvikling.

Danmarks it-udvikling har i de seneste 10 år været drevet på kryds og tværs i en lang række forskellige ministerier, der hver især har brugt forskellige store it-projekter som motor til udviklingen.

Indenrigsministeriet, skatteministeriet, finansministeriet, undervisningsministeriet, erhvervsministeriet, sundhedsministeriet og selvfølgelig videnskabsministeriet - eller "Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling," som det rettelig hedder - har alle været ankerpladser for forskellige dele af Danmarks it-udvikling, der på mange måder har været organiseret efter en koncerninspireret ledelsesmodel.

Det er alt sammen meget godt. Digitaliseringen af den offentlige sektor og centraladministrationen er nået langt i de seneste år, hvor vi for alvor har set, at den offentlige sektor har bevæget sig mod en mere moderne digital forretningsdrift.

En stor-industri med stort potentiale

En fokuseret it-udvikling kræver imidlertid mere end digitalisering af den offentlige sektor.

Ifølge tal fra Dansk Erhverv arbejdede 90.000 danskere i den danske it-industri i 2010. De omsatte for 220 milliarder kroner, hvoraf eksporten udgjorde 80 milliarder kroner.

Det er med andre ord en væsentlig industri for Danmark. Og samtidig en af de få industrier, der rækker ud i fremtiden med et (stadig) højt kompetence- og uddannelsesniveau.

Det betyder, at der er stort potentiale for den danske it-industri i ikke mindst de lande, der først er ved at tage hul på den digitale udvikling.

Skal dette potentiale udnyttes og være med til at sikre den danske velfærd på mange forskellige niveauer, kræver det styring, målrettethed og et klokkeklart signal om, at den danske regering vil satse på it og digitalisering som andet og mere end blot et værktøj til at spare kroner i den offentlige forvaltning.

Her kan vi rykke fra de andre

Det kræver en målrettet og koordineret indsats fra en regering, der bør anerkende, at netop it-området er en af de få områder, hvor Danmark endnu har mulighed for at distancere sig i den internationale konkurrence.

Det vil kræve en sammenhængende indsats fra implementeringen af it-baseret undervisning i folkeskolen over udviklingen af massive it-kompetencer og it-innovation på de højere læreanstalter til udvikling af gunstige og sammenhængende rammevilkår for it-erhvervet og etableringen af en velfungerende og automatiseret offentlig sektor baseret på tunge it-systemer. Og alt ind imellem.

Danmark og dansk velfærd er afhængig af it i fremtiden. Regeringens digitale udsyn er afgørende for lederskabet i denne fase, hvor Danmark forandrer sig fra et klassisk industrisamfund til et moderne informationsssamfund.

Danmark har alle forudsætninger for den optimale udnyttelse af it.

Lad os tage opgaven alvorlig og få trukket it-udviklingen helt frem manegen - med en it-minister som domptør, visionær og foregangsperson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere