Artikel top billede

Sådan udspionerer du besøgende på din hjemmeside

Har du tjek på, hvem der besøger din virksomheds hjemmeside?

Det er ikke nok at vide, hvor mange der besøger din virksomheds hjemmeside.

Du bør også vide mere om, hvem de er, hvordan de kommer ind på siden, hvad de læser, og hvad der får dem til at forlade din side. Det er informationer, der kan gøre dig i stand til at bygge en endnu bedre hjemmeside, der får endnu flere besøgende.

Det kan du med det gratis værktøj Google Analytics, og hvis du ikke allerede bruger det, bør du komme i gang.

Her er fem ting, som Google Analytics kan hjælpe dig med at gøre endnu bedre.

Sådan får du flere besøgende med Analytics

1. Hvad får folk til at besøge din side? 

En meget stor del af dine besøgende kommer sandsynligvis fra Googles søgemaskine. 

Og med Google Analytics får du et let overblik over, hvilke søgeord folk har brugt for at finde din side. 

Ligesom du også kan spotte, hvis der er overraskende få, der finder din side ved hjælp af et søgeord, som du mener burde kunne tiltrække besøgende til din hjemmeside

De oplysninger kan du blandt andet bruge til at finde ud af, hvordan du skal annoncere for din hjemmeside. Eksempelvis kan du købe annonce på Google for nogle af mest brugte søgeord, eller du kan hente inspiration i søgeordene, når du skal sammensætte en skarp Facebook-annonce

Du kan naturligvis også bruge oplysninger om søgeordene til at søgeoptimere din side, så den kommer til at ligge endnu bedre placeret på Google, når folk søger på netop de søgeord, som du har udvalgt.  

Ekspert i søgemaskineoptimering Thomas Rosenstand har tidligere fortalt PC World Business Center, at du bør opbygge din hjemmeside sådan, at alle dine undersider er dedikeret til et specifikt søgeord. Titlen på hver af dine undersider skal gerne starte med søgeordet, og du skal sørge for at bruge det udvalgte søgeord mange gange i undersidens tekst. 

Derudover forbedrer du også din sides placering ved at skaffe mange indgående links fra andre hjemmesider, hvor dit søgeord bliver brugt i linket.  

Du finder oversigten over søgeord i Google Analytics ved at vælge menupunktet "trafikkilder" og herefter punktet "søgeord". 

2. Er dine besøgende ligeglade med din side?

Du kan måske lokke mange besøgende ind på din hjemmeside ved at søgemaskineoptimere, men de er hurtigt ude af døren igen, hvis de ikke finder, hvad de leder efter. 

Google Analytics kan dog hjælpe dig med at finde ud af, hvor interesserede dine besøgende er i indholdet på dine hjemmeside. Det gør du ved at holde øje med din afvisningsprocent. 

Din afvisningsprocent fortæller, hvor mange af dine besøgende der kommer ind på dine hjemmeside uden at klikke sig videre. En høj afvisningsprocent er i sagens natur ikke ønskværdigt og må give grund til selvransagelse. Du skal jo gerne have dine besøgende til at klikke videre til dit produktsortiment og andre dele af din hjemmeside. 

Der kan være mange årsager til en høj afvisningsprocent. Måske markedsfører du din side med søgeord, der ikke er dækkende for indholdet, eller også er den barske sandhed, at din hjemmeside bare ikke er særligt tiltalende.

Du finder afvisningsprocenten ved at gå ind under menupunktet "besøgende", vælge "besøgstendens" og herefter "afvisningsprocent".

Find ud af om folk elsker din side

3. Hvor højt elsker dine besøgende din side? 

Hvis din afvisningsprocent er lav, kan du glæde dig over, at dine besøgende nok ikke ligefrem hader din hjemmeside. 

Men hvor glade er de mon for siden? Det giver den såkaldte besøgsdybde dig en indikation af. 

Med besøgsdybden kan du se, hvor mange af dine undersider som dine besøgende klikker sig videre til. Går de blot videre til en enkelt side, før de hopper væk fra din side, eller er de så begejstrede, at de måske klikker sig videre til fem eller ti andre undersider. 

Er din besøgsdybde lav, kan du overveje, om du kan designe din hjemmeside på en måde, der gør det lettere for de besøgende at klikke sig videre til andre dele af din side. Eksempelvis ved at sørge for, at der altid er et interessant link inden for rækkevidde. 

Du kan se din besøgsdybde i Google Analytics ved at vælge "besøgende", "besøgendes loyalitet" og herefter "besøgsdybde". 

4. Hvad får folk til at smutte fra din side? 

Google Analytics har en funktion, der hedder "toppplacerede afslutningssider", som viser dig, hvilke sider der oftest er de sidste sider, dine besøgende læser, før de hopper videre til en anden hjemmeside. 

Du har naturligvis en interessse i at holde på dine besøgende så længe som overhovedet muligt. Derfor bør du kaste et ekstra grundigt blik på de sider, der er højt placeret som afslutningssider.

Måske er de sider bare ikke interessante nok for læserne? 

Derfor kan du overveje enten helt at fjerne dem, eller om de kan friskes op og gøres mere interessante. 

Måske trænger teksten på siden til at blive skrevet bedre, måske skal der nye og friske billeder på, eller måske har du bare brug for at placere flere links til andre dele af din hjemmeside? 

I Google Analytics finder du "topplacerede afslutningssider" under menupunkt "indhold". 

5. Bruger din besøgende iPad og smartphones? 
Flere og flere bruger deres iPad eller smartphone, når de besøger hjemmesider, mens den traditionelle computer i højere grad indtager rollen som arbejdsredskab. En udvikling, der har fået eksperterne til at tale om pc'ens død. 

Den udvikling betyder, at du også bør holde skarpt øje med, hvilken platform dine besøgende bruger. Har du et højt besøgstal fra smartphones og tablets som iPad'en, bør du sikre dig, at din hjemmeside også er indbydende og velfungerende på de platforme. 

Det kan du blandt andet gøre ved at lave en version af din hjemmeside, der er specifikt designet til mobiltelefoner, eller du kan måske overveje at få produceret din helt egen app? PC World Business Center har tidligere fortalt om en slagtermester på Frederiksberg, der valgte at betale 10.000 kroner for at få designet sin helt egen app. 

Du kan se en oversigt over dine besøg fra mobile enheder ved at klikke menupunktet "besøgende" i Google Analytics, og herefter vælge "mobile".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere