Artikel top billede

Yngre ansatte vil hellere undvære mad end internet

Unge mennesker vil hellere undvære mad, drikke, luft og kærester, hvis de skal vælge mellem det og adgang til nettet.

For fire ud af fem unge er internettet en helt uundværlig del af tilværelsen. Faktisk ville de hellere dø end at undvære adgangen til nettet.

Nu kan unge mennesker godt være lidt dramatiske i deres udmeldinger, men i en stor undersøgelse lavet af netværksvirksomheden Cisco, svarer hver tredje altså, at nettet er lige så vigtigt for dem som mad, vand og luft.

I undersøgelsen, Connected World Report, der er foretaget blandt 2.600 unge i alderen 18 til 30 år fordelt på 14 lande, siger to ud af fem desuden, at de hellere vil sidde foran skærmen end at mødes med venner og gå på date.

To ud af tre unge, som lige er kommet ud på arbejdsmarkedet, siger, at de foretrækker en internet-forbindelse frem for en bil.

Nettet er altså uhyre vigtigt for unge mennesker, selvom den konklusion næppe overrasker nogen, og slet ikke de, som har børn og bare må erkende, at poderne er på Facebook hele tiden.

Slut med de stationære

Men undersøgelsen sætter samtidig en tyk streg under, at det er ved at være slut med netadgang via stationære computere og laptops.

De unge bruger nemlig primært deres smartphones og tablet-pc'er. Og det vil de også gøre, når de indfinder sig på arbejdsmarkedet.

Fremtidens medarbejdere lever både deres sociale og faglige liv online, siger Niels Münster-Hansen, administrerende direktør i Cisco Danmark.

"Samfundet og erhvervslivet må forholde sig til en generation, der forventer, at samtlige deres devices kan bruges online. De er vant til at håndtere flere ting på samme tid. De er vant til at blive afbrudt, når de arbejder, og de er langt mere mobile end den tidligere generation," siger han.

84 procent af de unge svarer i undersøgelsen, at de lader sig forstyrre af Facebook, Twitter og instant messaging hver time.

Sikker adgang for alt

"De er gode til at multitaske, og alle de mobile enheder forstærker den udvikling. To tredjedele af de studerende ser deres smartphone, tablet eller bærbare pc som den vigtigste teknologi i deres liv," siger Niels Münster-Hansen.

Men adgangen til en virksomheds netværk fra et hav af forskellige enheder stiller nye krav til sikkerheden. De unge forventer at kunne bruge deres håndholdte teknologi, når de møder op på arbejdspladsen.

For få år siden havde også Cisco regler for, hvilke devices man kunne bruge, men virksomheden har i dag åbnet for alle typer enheder.

"Det øger produktiviteten, og derfor er virksomhederne nødt til at styre sikkerheden i netværket, så den nye generation kan løse alle opgaver fra deres foretrukne device, uden at det svækker sikkerheden," mener den danske Cisco-direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere