Artikel top billede

Unge iværksættere fik kunder i 30 lande på to uger

Danske iværksættere sprang direkte ud i verden med deres nye web-tjeneste. 14 dage senere havde de brugere i 30 lande, og i dag er den første investor på plads.

For få måneder siden startede to unge nyuddannede iværksættere på fuld tid med deres fælles produkt: billed- og videodelingstjenesten CanvasDropr. Efter 14 dage havde tjenesten brugere i mere end 30 lande, og så tog stifterne til Asien for at promovere CanvasDropr.

"Vi besøgte en masse universiteter i Hong Kong og Sydkorea heriblandt Hong Kong Polytechnic University og Seoul National University, hvor vi uddelte en masse materiale til studerende og fik feedback."

Ideen er født i Danmark, så vi ville gerne finde ud af om der overhovedet var potentiale i den eller hvad," fortæller Cathrine Andersen, som selv har læst international business i Hong Kong og derfor ikke er helt ukendt med forholdene i den asiatiske heksekedel.

Cathrine er nyuddannet fra Copenhagen Business School, CBS, mens hendes medstifter Christian Rasmussen er dimittend fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

"Nu har vi været i gang i tre måneder og har lavet en aftale med den første investor," siger Cathrine Andersen, som til gengæld ikke vil løfte sløret for, hverken hvem investoren er, hvor mange penge han eller hun stiller med, eller hvor stor en del af CanvasDropr, de to stiftere giver afkald på mod penge til den videre udvikling.

Fisker stadig efter kapital

Selv om den første investor er på plads, fiskes der efter mere kapital. Igen vil Cathrine ikke komme med noget bud på, hvor mange penge CanvasDropr skal bruge for at komme helt op at flyve, men flere penge skal der til, så meget er sikkert.

Allerede på dette tidlige stadie beskæftiger selskabet fire fuldtidsansatte medarbejdere fordelt på tre udviklere heriblandt medstifteren Christian og Cathrine, der er administrerende direktør og medstifter.

"Jeg har som den eneste business baggrund, men firmaet er mit og Christians, og vi træffer alle væsentlige beslutninger i fællesskab," siger Cathrine Andersen.

iPad, Facebook og Android

Næste skridt for CanvasDropr er at fortsætte udviklingen af apps til iPad, Facebook og Android, og så holder de to stiftere møder med virksomheder, som er interesseret i den business-platform, de også er ved at udvikle til CanvasDropr.

"Virksomheder kan på baggrund af den synkrone teknologi holde virtuelle møder omkring et Canvas, hvor de så kan snakke sammen for eksempel via Skype og i realtid dele links, dokumenter, billeder et cetera," forklarer Cathrine om baggrunden for, at CanvasDropr også er interessant for erhvervslivet.

Nyt er det også, at firmaet er flyttet til Founders House, som er et kontorfællesskab midt i København centreret omkring tech start up's og iværksættere. De to har også skabt så meget røre i iværksættervandene, at onlinemediet The Sociable
har interviewet dem om europæisk tech-iværksætteri.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere