Artikel top billede

Tilbage til rødderne for GS Scandinavia

Nu satser periferi-distributøren GS Scandinavia bredt på nye produkter. Vi skal aldrig igen have en så dominerende producent som Logitech, lyder det fra direktør Freddy Gyldenvang.

Periferi-distributøren GS Scandinavia er godt på vej til at genopfinde sig selv, efter at distributøren sidste sommer mistede Logitech-agenturet.

»Vi er ved at finde tilbage til rødderne, hvor vi er en specialiseret distributør. Og hvor vi arbejder med producenter, hvor man kan samarbejde og ikke bliver tvunget til at flytte bokse billigst muligt,« siger GS Scandinavia-direktør Freddy Gyldenvang.

Det betyder ikke, at GS Scandinavia er ved at ændre fokus, og ser på andre produkt-grupper.

»Det er ikke nye produkter, men det er alternative produkter i den samme kanal, hvor vi tilbyder forhandlerne et reelt alternativ med en ligeså god kvalitet, men med en bedre indtjening,« siger Freddy Gyldenvang.

Han indrømmer, at tabet af Logitech var hårdt for GS Scandinavia.

»Man kan sige, at vi tidligere havde et Logitech-ben. Det gjorde ondt, da det ophørte. Vi skal ikke derhen igen, hvor vi skal have stort et agentur, som Logitech. Vi skal have en bedre risikospredning fremover,« siger han.

Derfor satser GS Scandinavia på producenter som Cherry og Gyration, som kan levere de samme produkter til kunderne. På den måde kan GS Scandinavia også servicere både deres retail-forhandlere og deres erhvervsforhandlere.

»Cherry, som er ejet af ZF Electronics, har både en industriel division med terminaludstyr og specielle tastaturer, og så har de også de forbrugerrettede tastaturer, der går bedst i retail,« siger Freddy Gyldenvang.

Han fortæller videre, at GS Scandinavia nu regner med at have suppleret op med ny producenter; især når den nyligt indgåede aftale med amerikanske Ihome træder i kraft til sommer.

»Vi lancerer iHOME i juli måned, og så er vi ved at være, hvor vi skal være,« siger Freddy Gyldenvang, der er optimistisk for fremtiden.

»Vi er mere positive, end vi har været i et par år. Kanalen tør prøve noget nyt. De er begyndt at se, at der er andre brands end de store superbrands, og andre muligheder for at få en bedre indtjening. Derfor er vi fortrøstningsfulde. De første måneder efter at vi mistede Logitech-agenturet var vi lidt rystede, fordi det kom som en overraskelse, men nu går det den rigtige vej igen.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere