Ny dansk lov: Handl online og bliv spammet

En ændring af den danske markedsføringslov vil gøre det lettere for erhvervsdrivende uopfordret at sende e-mails med reklamer til deres kunder. Forbrugerrådet kritiserer lovforslaget, som ifølge rådet vil mindske tilliden til netbutikker og internethandel.

Annonce:
Annonce:
En ny undtagelse til den danske markedsføringslovs paragraf 6a vil gøre det lettere for erhvervsdrivende at udsende e-mails med reklamer.

Hidtil har paragraf 6a forbudt enhver form for reklame-mails, med mindre modtageren selv har anmodet om det (opt-in).

Fremover bliver det omvendt, så forbrugeren ved handel på nettet skal gøre opmærksom på, at pågældende ikke vil modtage reklame-mails (opt-out).

Lovændringen, som netop har været til høring hos en række parter, stammer fra et EU-direktiv, der blev vedtaget i juli. Danmark er derfor nødsaget til også at indføre undtagelsen i dansk lovgivning.

Spam til egne kunder
Den foreslåede lovændring er udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Ifølge lovændringen må onlinebutikker kun sende reklame-mails ud til egne kunder, og kun så længe det drejer sig om varer eller tjenesteydelser, som svarer til dem, kunden allerede har købt.

Markedsføringslovens § 6 a i dag

Stk. 1. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Den kommende lovændring

Stk. 2. Uanset stk. 1, kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller levering af en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.
I et høringssvar skriver Forbrugerrådet dog, at det frygter, at erhvervsdrivende vil fortolke det i bred praksis og derfor sende reklamer for alt muligt.

Rådet mener samtidig, at det er en urimelig byrde for forbrugeren at skulle melde fra over for reklame-mails ved hvert eneste køb på nettet.

Framelding i CPR-registeret
Forbrugerrådet opfordrer kraftigt til, at det fremover skal være muligt for forbrugere at melde fra centralt over for reklame-mails via CPR-registeret. Tilsvarende er allerede muligt i dag, hvis man gerne vil undgå dørsalg og telefonsalg.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oplyser til Computerworld Online, at ændringen af markedsføringsloven vil blive en del af en lovpakke, som vil komme i Folketinget til januar.

Ministeriet forventer, at ændringerne bliver vedtaget i løbet af foråret.

Sikkerhedsfirmaet Symantec offentliggjorde i begyndelsen af denne måned en undersøgelse, som viser, at 98 procent af alle danskere modtager spam. Af dem ser 76 procent gerne, at internetleverandøren går ind og stopper spammen.

Relvante links
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om databeskyttelse
Forslag til ændring af markedsføringsloven
Forbrugerrådets høringssvar



Annonceindlæg fra

Bliv mere effektiv med Danmarks bedste mobile netværk fra Telenor

Telenors erhvervskunder får ikke blot to års gratis adgang til Microsoft fremragende Office 365-tjeneste - men kommer automatisk på Danmarks førende mobile datanetværk. Det demonstrerer omfattende målinger fra Teknologisk Institut sort på hvidt.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

White papers
I dette white paper kan du læse om udfordringerne og processen frem imod en bedre...

I dette white paper kan du læse om strategidelen i porteføljestyringen - det vil sige, hvordan du...

I dette white paper kan du læse om, hvad medarbejderne i dag forventer af dine...

 
Kommende events
CIO Executive Update
CIO Executive Update er kombinationen af oplæg fra en international top-CIO og muligheden for at netværke med andre CIOs og it-direktører gennem flere round tables om aktuelle emner.


Microsoft Office 365
Det cloud-baserede Office 365 er et af de mest succesfulde produkter fra Microsoft i de seneste år. Vi har allieret os med eksperter og cases, som kan give dig en konkret og koncentreret introduktion til det alsidige værktøj. Så tilbring en formiddag i selskab med Office 365 og se hvorfor produktet er så populært ? og hvordan it-afdelingen og brugerne høster fordelene i Office 365.


Hvordan finder og fastholder du de bedste it-medarbejdere?
Hvordan skal du tiltrække de bedste it-kandidater i fremtiden? Og hvilke kompetencer kommer virksomhederne fremover til at efterspørge?







Log ind
x
E-mail
Kodeord