Det blev du snydt for i 2010

Her er de spil, gadgets og software, som aldrig nåede frem til kunderne i det forgangne år.

Der er hardware, software, og så er der vaporware. En betegnelse over de it-produkter, der bliver omtalt og lovet på gaden snarest muligt, men som enten bliver voldsomt forsinket eller aldrig kommer på gaden.

Magasinet Wired har tradition for at samle de mest iøjnefaldende forsinkelser.

Adam Notion Ink

I kølvandet på Apples succesfulde lancering af iPad er der fulgt mange tavle-pc'ere, som i udseendet ligner iPad. Men Notion Ink har varslet et reelt alternativ med deres Adam.

Tavle-computeren har sin egen udgave af Android-styresystemet, men især skærmkvaliteten skulle være unik på Adam, så den både er god til ebogslæsning og almindelig computerbrug. Mange havde ventet at se Adam i 2010, men firmaet kunne i december fortælle, at den tidligst kom her i januar. Men holder det stik?

Google OS-computere

Google lovede os oprindeligt, at vi kunne købe en computer med en funktionsdygtig udgave af Google Chrome OS i 2010. Men styresystemet blev ikke sluppet helt løs i 2010. Testmaskinerne Cr-48 Chrome OS er udsendt til udvalgte testere og programmører, men hr. og fru Jensen kan ikke købe en Google notebook i Bilka endnu.

Duke Nukem Forever

Det længeventede spil burde egentlig ikke være på denne liste, for spillet er en gang lagt i graven efter 12 års udvikling. Men resterne af firmaet og det nærmest færdigproducerede spil blev overtaget af et nyt firma, der lover at gøre vores drømme til virkelighed. Det blev de ikke i 2010, men med en naiv optimisme tror vi på, at 2011 bliver year of the duke.

Den hvide iPhone

Traditionen tro bød sommeren på en ny iPhone. Denne gang i ny indpakning, som overvejende bestod af glas. Telefonen var planlagt at komme på markedet i en sort og hvid udgave, men dage og måneder gik, og vi har stadig ikke set noget til den hvide iPhone. Ventetiden har fået komikere til at fastslå, at man er en idiot, hvis man ventede på en hvid iPhone.

Nu er vi snart så tæt på lanceringen af iPhone 5, at det må være meget usandsynlig, at den hvide 4'er dukker op. I mellemtiden har Apple-kunder med en trang til hvide produkter fået håb, da en teenager begyndte at male iPhones hvide på bestilling. Det var Apple dog ikke så begejstret for. Et svensk firma lover nu også, at de kan gøre en sort iPhone hvid.

En 64-Bit Flash Player

Vi venter stadig på en 64-bit udgave af Adobe's Flash Player. Det kunne give nye muskler til Flash, når der afvikles film og spil.

Utålmodige sjæle kan ifølge Wired afprøve Flash i 64-Bit ved at bruge Square, men det virker kun til Explorer og Safari og er stadig i beta.


Se hele vaporware-listen, der også rummer spillene HalfLife 2 og L.A. Noire hos Wired.

Fra den hjemlige andedam krydser vi stadig fingre for, at danske Lumigon og deres Android-baserede smartphone kommer på markedet om lidt og ikke ender på dette års vaporware-liste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere