Slutspillet om digital signatur i gang

Videnskabsministeriet regner med at præsentere den digitale signatur-løsning til danske virksomheder og borgere i løbet af en uge. To konsortier dyster om opgaven, og ifølge Dansk IT er det afgørende, at netbankerne kommer med.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil inden for de kommende dage pege på den kommende leverandør af den digitale signatur, som staten vil stille gratis til rådighed for alle borgere og virksomheder i Danmark.

Kampen står mellem to leverandører, der i disse timer håber og venter.

Valget kan blive helt afgørende for, hvordan den digitale borgerservice kommer til at se ud i fremtiden og dermed også for positionen på markedet for digital signatur.

De to mulige leverandører, der dyster, er TDC på den ene side og på den anden et konsortium bestående af KMD, PBS og DMdata, der ejes af A.P. Møller, Danske Bank og WM-data.

IBM var oprindeligt også med i opløbet, men trak sig sidste år.

Erfaringer i Norden

Konsortiet står umiddelbart i en god position og peger selv ihærdigt mod Sverige og Finland, hvor myndighederne har indgået aftaler om digitale signaturer med en række store banker. Netbankerne har givet den finansielle sektor erfaring med digital signatur.

I Sverige drejer det sig om seks store banker, mens man i Finland indledte samarbejde med bankerne, efter det stod klart, at finnerne vendte ryggen til det første forsøg - et chipbaseret borgerkort.

Bankforbindelse afgørende
Det er under alle omstændigheder afgørende, at den løsning, der vælges, skal kunne bruges i forbindelse med netbankerne.

Det mener direktøren for Dansk IT, Tony Franke. Han siger til Erhvervsbladet, at det kan blive meget svært at få succes med den digitale signatur, hvis ikke man vælger en løsning, der kan bruges i relation til netbankerne.

Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at det konsortium, som bankerne er med, er den rigtige løsning.

Den holdning støtter Dansk Handel & Service. Her mener udviklingschef Markus Bjørn Kraft, at det er helt afgørende, at en ny digital signatur hurtigt vil kunne nå en kritisk masse.

- Og det vil en bankløsning sikre, siger han til Erhvervsbladet.

Milepæl mod digital forvaltning

Den digitale signatur er et af milepælene i indførelsen af den digitale forvaltning.

Signaturen vil betyde, at borgere og virksomheder kan underskrive dokumenter digitalt via for eksempel internet.

Videnskabsministeriet oplyser, at det ikke kan udelukkes, at der vil blive valgt en kombination af de to tilbudte løsninger.

Ministeriet indleder i dag de afsluttende forhandlinger med parterne og venter at kunne præsentere den endelige løsning i slutningen af næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere