IT-signatur for usikker til skat og helbred

Den nye digitale signatur kan ikke bruges til at kommunikere om de allermest følsomme personoplysninger om for eksempel skat og helbred. Det skyldes, at Videnskabsministeriet har prioriteret hurtig udbredelse over optimal sikkerhed.

Den nye digitale signatur lever ikke op til EU's højeste sikkerhedsnormer og kan derfor ikke anvendes til meget følsom kommunikation om eksempelvis skat og helbred, skriver Ingeniørens onlineudgave, Ingeniøren Net.

Det betyder, at ToldSkat ikke vil give borgere med den nye signatur adgang til yderligere service i forhold til de nuværende selvbetjenings­systemer, der benytter pinkoder.

Det samme på nem måde

Den nye signatur bliver dermed blot en nemmere måde at gøre det samme på, fordi den enkelte bruger kan nøjes med at huske én pinkode.

- Vi vil gerne tilbyde brugerne, at de i modsætning til nu kan koble sig direkte på vores centrale registre, så beregninger kan ske med det samme. Men det kræver et tungere certifikat end det foreslåede, siger underdirektør i ToldSkat, Preben Kristiansen, til Ingeniøren Net.

Videnskabsmininster Helge Sander (V) underskrev torsdag den kontrakt, der over de kommende fire år sikrer TDC ordren som leverandør af den digitale signatur til danskerne. Den kommende digitale signatur er software-baseret og minder meget om netbank-modellen.

Danskerne vil blandt andet blive tilbudt en signatur, når de i næste måned skal til at indsende selvangivelser til ToldSkat.

Hurtig udbredelse afgørende
Videnskabsministeriet har hele tiden betragtet en hurtig udbredelse af den digitale signatur som afgørende.

Det har betydet, at ministeriet hurtigt valgte ikke at følge EU's højeste sikkerhedsnorm, som blandt andet kræver, at borgerne møder personligt op, når signaturen skal udstedes.

Ifølge Ingeniøren Net bedyrer ministeriet, at den nuværende digitale signatur ikke er tilstrækkeligt til for eksempel anmeldelse af forskningsprojekter til videnskabsetisk bedømmelse.

Kilder er også skeptiske over, hvorvidt signaturen er sikker nok i sammenhæng med de kommende elektroniske patientjournaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere