Kijaka-stifter frifundet for momssvindel

Told og Skat tabte første runde i en principiel sag om momssvindel med salg af printertilbehør. Stifteren af den sønderjyske milliard-distributør Kijaka, Kim von der Wehl, blev frifundet, men retssagen har for længst taget livet af hans livsværk.

Stifteren af den sønderjyske distributions-virksomhed Kijaka er ved retten i Gråsten blevet frifundet for momssvindel.

Kim von der Wehl, der stiftede familieforetagenet i Padborg tilbage i 1984, stod tiltalt for at have unddraget statskassen for 25 millioner kroner i moms-indtægter.

Anklagen om bedrageri af særlig grov beskaffenhed kunne føre til fængsel i fire år, men dommeren i byretten ville det anderledes.

Kim von der Wehl og en tiltalt nordmand blev begge frifundet.

- Jeg skal lige have tid til at komme mig oven på frifindelsen. Selvfølgelig er jeg glad, men jeg betragter på ingen måde sagen som en sejr, siger Kim von der Wehl.

Livsværk i ruiner

Kijaka gik konkurs sidste år og efterlod kreditorerne med krav på omkring 120 millioner kroner. Det beløb er dog blevet reduceret, i takt med at boet har fået tilført midler, som diverse myndigheder tidligere har tilbageholdt.

Blandt andet har Told og Skat ikke villet udbetale et millionbeløb, som Kijaka skulle have refunderet i moms.

Kim von der Wehl er overbevist om, at konkursen i Kijaka er en direkte konsekvens af momssagen, der blev indledt tilbage 1994.

- Der er svært at se, hvordan afgørelsen skulle være en sejr, når den har resulteret i at ens livsværk ligger i ruiner, siger Kim von der Wehl.

Købspris for lav

Momssagen blev indledt, efter at Kijaka-koncernen havde købt for 144 millioner kroner farvepatroner af et sjællandsk selskab, hvis nu afdøde direktør i 1996 blev idømt fire et halvt års fængsel for momssvindel.

Anklageren mente, at købsprisen var for lav til, at der kunne svares moms, samtidig med at farvepatronerne skulle kunne sælges videre med fortjeneste. Og at Kijaka-koncernen - som køber - burde have lugtet lunten.

Men deri var retten ikke enig.

Overvejer anke

Chefen for bagmandspolitiet, statsadvokat Henning Thiesen, har endnu ikke taget stilling til, om dommen fra byretten skal ankes.

- Det er ret sjældent, at anklagemyndigheden anker en sag, der er faldet på bevisets stilling, og der er tale om en meget kompliceret sag. Ikke mindst fordi en af hovedpersonerne er afgået ved døden Men vi gennemgår i øjeblikket dommens præmisser med henblik på at finde tilstrækkeligt til en anke, siger Henning Thiesen.

Ikke principiel alligevel

Hidtil har anklagemyndigheden udelukkende koncentreret sig om at få dømt den sælgende part i såkaldte momskarruseller.

Sagen, der var den første mod en køber, skulle bruges som løftestang til en række andre sager mod netop køberne. Henning Thiesen mener ikke, at frifindelsen betyder, at det fremover bliver sværere at få køberne i momskarruseller dømt.

- Uden at gå for meget i detaljer vil jeg sige, at denne sag faldt på bevisets stilling og ikke på noget principielt, siger statsadvokaten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere