Google.dk taber navnekamp til Google.com

Danske The Google Bookstore skal inden månedens udgang aflevere sit domænenavn Google.dk til den amerikanske søgegigant Google.com. Den amerikanske søgemaskine har tidligere vundet navnesager over Gogle.dk og Guugle.dk.

Verdens mest udbredte søgemaskine, amerikanske Google, tildeler den danske online-bogbutik Google.dk et svidende nederlag.

Inden udgangen af denne måned skal den københavnske ejer af Google.dk, Jens Nielsen, nemlig overdrage domænenavnet til den amerikanske navnependant.

Det har Klagenævnet for Domænenavne bestemt.

Sejren er med klagenævnets beslutning total for Google.com, der tidligere har vundet lignende navnesager over Gogle.dk og Guugle.dk herhjemme.

Største og vigtigste sejr

Den største og vigtigste for det amerikanske selskab har dog hele tiden være The Google Bookstore, der har været registreret på navnedomænet Google.dk siden januar 1999.

Stifteren og ejeren Jens Nielsen har hele tiden hævdet, at han på det tidspunkt ikke kendte til den amerikanske søgemaskine, der blev stiftet i september 1998.

Navnet på den danske udgave blev sammensat af de to engelske ord Go Ogle (Gå hen og kig), oplyser han.

Google.dk har specialiseret sig i prisbillige engelsk-sprogede bøger, og derfor var det engelske ordspil passende.

Den forklaring tror Klagenævnet for Domænenavne - som er en instans under Dansk Internet Forum (DIFO) - imidlertid ikke på.

Nævnet fastslår, at Jens Nielsen har så godt kendskab til internettet, at det er sandsynligt, at han kendte til det bredt omtalte Google.com, da han registrerede Google.dk i januar 1999.

Klagenævnet fastslår derfor, at Jens Nielsen "på en utilbørlig" måde har forsøgt at score kassen på det navn og rygte, som den amerikanske søgemaskine har opbygget.

Google har i de seneste år automatisk omdirigeret besøgende fra danske IP-numre på Google.com til en dansk version af søgemaskinen på en .com-underadresse og på den måde omgået det manglende danske domænenavn.

Klagenævnet for Domænenavne vil nu overlade til DK Hostmaster at sørge for overdragelsen af domænenavnet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect