IBM tier om Danske Bank-beskyldninger

Selvom Danske Bank beskylder IBM for at have kludret så meget i det, at banken fik problemer med sine IT-systemer i næsten en uge, nøjes verdens største IT-selskab med en skriftlig meddelelse.

IBM afviser at diskutere de beskyldninger, som Danske Bank fremsætter mod selskabet i en ny rapport.

Ifølge Danske Bank var IBM's software årsagen til, at bankens IT-systemer var nede det meste af en uge, så kunderne ikke kunne betale deres regninger og få udbetalt løn.

Danske Bank er nu på vej med et gigantisk erstatningskrav til IBM.

Banken forventer, at verdens største IT-selskab dækker alle tab, som kunderne er blevet påført.

Alligevel vil IBM ikke være med til at diskutere sagens substans. Kommunikationschef Anders Lund Rendtorff svarer meget kortfattet på Computerworld Onlines spørgsmål.

Hvor meget har IBM tabt på Danske Bank-nedbruddet?

- Ingen kommentarer.

Hvorfor vælger I ikke at besvare de beskyldninger, som Danske Bank fremsætter?

- Vi har arbejdet tæt og succesfuldt sammen med Danske Bank for at løse en usædvanlig situation. Fejlene blev fundet, og vi gjorde opdateringer tilgængelige for banken.

Men hvorfor vælger I så ikke at svare på bankens beskyldninger?

- Jeg har ikke noget at tilføje i forhold til Danske Banks rapport.

Hvor stor skade har IBM's image lidt?

- Det har jeg ingen holdning til.

Forventer IBM at bevare sine kontrakter med Danske Bank?

- Jeg må henvise til bankens redegørelse, hvor der står om fremadrettede tiltag.

Hvor mange andre af IBM's kunder har reageret, fordi de blev nervøse over de fejl, som ramte Danske Bank?

- Ingen kommentarer.

Hvordan vil du beskrive forholdet mellem Danske Bank og IBM?

- Det er ikke op til mig at beskrive.

Hvorfor ikke?

- Danske Bank er kunden.

Anders Lund Rendtorff henviser i øvrigt til en skriftlig meddelelse, som IBM torsdag udsendte på både dansk og engelsk. Den lyder:

"IBM har arbejdet tæt - og succesfuldt - sammen med Danske Bank for at løse denne usædvanlige situation. IBM stillede øjeblikkeligt opdateringer til sit markedsledende DB2-produkt til rådighed for at sikre, at andre kunder ville undgå at løbe ind i de samme softwareproblemer, som Danske Bank oplevede. Omstændighederne, der ledte til denne situation, var højst usædvanlige, og ingen andre kunder har rapporteret et lignende DB2-problem. IBM's DB2 bidrager fortsat til en succesfuld drift i flere end 400.000 virksomheder."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere