Danske Bank flytter datacenter i påsken

På lørdag lukker Danske Bank planlagt for sin netbank for at flytte et datacenter fra Århus til Brøndby. Manøvren skal hjælpe med at undgå langvarige nedbrud og involverer flere hundreder specialister.

Over 200 IT-specialister fra Danske Bank, DMdata og IBM samles i weekenden for at hjælpe banken med at forhindre større IT-nedbrud i fremtiden.

Et vitalt datacenter i Brabrand ved Århus, der hidtil har stået for sikkerhedskopiering af hovedcenteret i Ejby på Sjælland, bliver fysisk flyttet til DMdatas center i Brøndby uden for København.

Dermed bliver det muligt at etablere den såkaldte synkrone spejling af data, der ikke har været mulig på grund af den lange afstand fra Brabrand til Ejby.

Manglende spejling et problem

Den manglende synkrone spejling har fået en del af skylden for, at Danske Bank for over en måned siden blev ramt af et ugelangt IT-nedbrud.

- Beslutningen om at flytte er ikke ny. Allerede i efteråret blev det besluttet, at den skulle finde sted i påsken i år, siger Jørgen Lundgaard, underdirektør i Danske Bank og ansvarlig for den tekniske infrastruktur.

Flytningen af datacentret er første fase i en langstrakt plan, der rækker helt ind i andet kvartal 2004.

Til den tid skulle bankens katastrofeberedskab være kraftigt forbedret

Den næste fase bliver softwaremæssigt at få spejlingen sat i værk, og det finder sted efter sommerferien, oplyser Jørgen Lundgaard.

Undervejs vil Danske Banks kunder flere gange risikere at blive udsat for planlagte lukninger af blandt andet netbanken, selvom de fleste justeringer vil finde sted på nætter mellem lørdage og søndage.

I den kommende weekend er Danske Netbank og Investeringsbutikken lukket fra lørdag klokken 18 til søndag klokken 14.00.

Danske Banks center i Brabrand fortsætter med de aktiviteter, der ikke direkte har med backup at gøre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere