IT Factory går konkurs - 50 sendt hjem

Det lykkedes kun IT Factory at klare sig i et år uden ventureselskabet 2M Invest. Ledelsen har foreløbig opgivet at drive det danske Notes-hus videre og indgivet konkursbegæring. 50 står til at miste jobbet.

Så er det slut for en af de tidligere funklende stjerner i 2M Invests portefølje.

Notes-huset IT Factory klarede sig kun i et år efter hovedinvestorens konkurs. I går, tirsdag, indgav ledelsen i selskabet konkursbegæring, og foreløbig står omkring 50 medarbejdere til at miste jobbet. En del af dem blev allerede afskediget inden konkursbegæringen.

IT Factory parkerede ellers en milliongæld sidste år og startede forfra med aktiviteterne i et nyt og gældfrit selskab.

Det skete endda, efter det amerikanske selskab, der tidligere indgik i koncernen, havde vinket farvel til 153 millioner kroner, som IT Factory skyldte.

Ingen penge i banken

Amagerbanken og de øvrige kreditorer i IT Factory håbede, at selskabet blev i stand til at generere overskud. Det skulle så gå til at banke af på gælden i det gamle selskab, som er omdøbt til Oldco.

Ifølge administrerende direktør i IT Factory, Stein Bagger, lykkedes det også skabe overskud på driften. Han begrunder derfor IT Factorys kollaps med den "tynde kapitalisering". Sagt på en anden måde havde selskabet ikke penge i banken, hvis bare en enkelt stor ordre eller to røg i vasken.

Salget er heller ikke gået, som Stein Bagger og den øvrige ledelse forventede.

- Nogle af vores partnere trækker et stort læs for os, og hvis de ikke kan det, så går det ud over producenten, konstaterer han.

Stein Bagger vil ikke oplyse, hvor meget IT Factory solgte for sidste år, og hvordan det økonomiske resultat blev. Det skyldes rekonstruktionen, der blev foretaget sidste år.

- Men kigger man på hele sidste kalenderår, havde vi overskud, siger direktøren uden at specificere det nærmere.

Forsøg på rekonstruktion

IT Factory begyndte med at lave applikationer til Lotus Notes, som IBM ejer. Senere kom der dog også tillægsprogrammer til Microsoft Exchange mellem produkterne.

Ifølge Stein Bagger har IT Factory "interessante kunder verden over". Derfor antyder han også, at der er et forsøg i gang på at rekonstruere selskabet, men det kan først ske, når konkursbegæringen er behandlet af skifteretten, og der er udpeget en kurator.

IT Factory-direktøren har ikke lyst til at fortælle, hvem der står bag forsøget på en rekonstruktion. Men han afviser, at den tidligere frontfigur, Lars Munch Johansen, er med. Han har også været ude af selskabet længe.

Direkte adspurgt, om han selv er interesseret i at være med i en rekonstruktion, svarer Stein Bagger:

- Det kan jeg ikke afvise.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos