Studietilmelding på nettet: Kun for Windows

Kommende studerende kan kun melde sig til deres favorituniversitet på nettet, hvis de bruger Windows. Linux-samfundet raser.

Kun brugere af Microsoft Windows kan tilmelde sig en videregående uddannelse gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på nettet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Brugere af MacOS, Linux og FreeBSD bliver nemlig mødt af følgende besked, når de forsøger tilmelde sig via Internet:

- Din systemopsætning er ikke understøttet. Du har ikke Microsoft Windows.

Det er faldet SSLUG (Skåne Sjælland Linux User Group) for brystet.

- Det er simpelthen forrykt, at en offentlig institution som KOT tvinger potentielle studerende til at skulle bruge Microsoft Windows, siger Gitte Wange, formand for SSLUG, til Jyllands-Posten.

KOT forsvarer over for avisen sin beslutning:

- Vi er klar over at vores hjemmeside kun fungerer for Microsoft-brugere. Det er et helt bevidst valg, siger Anker Hoch, der er chefkonsulent i KOT.

Han fortæller, at det simpelthen vil blive for dyrt og tidskrævende at udvikle hjemmesiden til at fungere med alle kendte styresystemer. Den undskyldning køber Gitte Wange dog ikke.

- Når en offentlig institution lægger oplysninger ud på internettet, bør alle have lige adgang til oplysningerne, siger Gitte Wange til Jyllands-Posten.

Hun finder det samtidig mærkeligt, at KOT ikke tager hensyn til IT- og Telestyrelsens retningslinier for tilgængelighed på offentlige hjemmesider.

Peter Houmann, konsulent i IT- og Telestyrelsen, undrer sig over, at KOT har valgt en Microsoft-model.

- Principielt er det forkert af KOT at begrænse brugerne på den måde. Vi går ind for, at de offentlige hjemmesider er åbne for alle, siger han til morgenavisen.

Anker Hoch fra KOT forsvarer valget med, at undersøgelser viser, at 97-98 procent af brugerne alligevel benytter Windows. Han lover dog, at problemet vil være løst senest 1. februar 2004.

- I mellemtiden syntes jeg, at de skal lade være med at overreagere. De kunne jo også gøre som ansøgerne har gjort de seneste 25 år ? hente et gammeldags ansøgningsskema i papirudgave. Vi trykker trods alt 170.000 af dem hvert år, siger Anker Hoch til Jyllands-Posten.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS