Foto: Povl D. Rasmussen

Kode-bødler skal fælde dom over CSC-forsinkelse


Publiceret d. 4. oktober 2011 kl. 10.59


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også: Skat raser over CSC: Vil have alt tjekket igennem

Det bliver det hollandske firma SIG (Software Improvement Group), der minutiøst skal granske koden i det forsinkede opkrævningssystem, debitor-motor, til en kvart milliard kroner. Systemet skulle CSC have leveret til Skat, så det kunne understøtte et nyt motorregisteringssystem her i oktober.
 
Det fortæller Thomas Fredenslund, der er projektdirektør hos Skat.  
 
Han medgiver, at det ikke er hver dag, Skat lader en leverandørs kode gennemgå af eksterne eksperter. Et faktum, hvis alvor understreges af, at CSC ifølge Thomas Fredenslund faktisk er den første leverandør, som myndigheden gør brug af dette skridt overfor.
 
"Vi ser meget alvorligt på det. Det er der ingen tvivl om," siger han.  

Vil have sandheden
Forsinkelserne af it-systemet betyder, at forsikringsselskaber, bilforhandlere og Skats egne afdelinger tidligst i 2012 kan lette arbejdsbyrden, når køretøjer skal om- eller indregistreres.
 
Hvad værre er, den seneste CSC-forsinkelse betød, at Skat simpelthen har mistet troen på kvaliteten af det længe ventede opkrævningssystem fra CSC. Og det er her, at de uvildige specialister fra SIG i Holland kommer ind i billedet. 
 
"At vi har valgt at gøre det her hænger sammen med, at vi har fået nogle oplysninger, som viste sig ikke at passe alligevel. Det betyder, at vi havde behov for at gøre noget særligt for at få afdækket det reelle billede af situationen," siger Thomas Fredenslund.
 
Han fortæller, at kvalitetsvurderingen af CSC's arbejde først og fremmest betyder, at SIG skal gennemgå selve kildekoden til systemet, som CSC nu har overleveret til specialisterne. Men den uvildige tredjepart skal også holde møder med begge parter, som skal afdække detaljer omkring selve styringen af projektet.
 
"De skal give et billede af, hvordan kvaliteten er af det, som er blevet lavet. Og også et bud på, hvor lang tid det vil tage at få det færdigt," siger Thomas Fredenslund. 

Hollænderne fælder dom i november 
Det er dermed både kvalitativt input og det rent faktiske grundlag i form af selve koden, der er grundlaget, når hollænderne skal fælde dommen over CSC's arbejde først i november, forklarer Thomas Fredenslund.
 
De hollandske specialisters dom er ifølge Thomas Fredenslund afgørende for det videre forløb i sagen. 
 
"Indtil videre er vi (af CSC, red.) blevet stillet i udsigt, at der var en god kvalitet i arbejdet, der er blevet lavet, men at man blot er forsinket. Men det er klart, at hvis det her tredjeparts review viser, at kvaliteten er af en ringe karakter, så er det en ny situation," siger Thomas Fredenslund.
 
Viser undersøgelsen, at CSC har fremstillet et dårligt produkt, så åbner det muligheder for, at Skat kan kræve kontrakten ophævet, pengene tilbage eller noget helt tredje.
 
"Der er forskellige kontraktuelle muligheder. Der er både nogle juridiske, men også nogle mere forhandlingsprægede muligheder," siger han.   

Alt kan ske
Dermed kan udfaldet af undersøgelsen føre til alt fra, at Skat river kontrakten med CSC over - til en mere kommerciel aftale om, hvordan problemerne kan løses med leverandøren.
 
Hvad Skat vælger, afhænger af undersøgelsen. Men ifølge Thomas Fredenslund holder Skat foreløbig alle muligheder åbne overfor CSC.
 
"Først i november har vi resultatet af de her undersøgelser. Og så kan vi træffe beslutninger om en ny tidsplan og om, hvilke konsekvenser det skal have," siger Thomas Fredenslund. 

Vil gerne have system i drift 
Han understreger, at Skat har et stort ønske om, at motorregistreringssystemet kan komme i drift så tidligt som muligt i 2012.  

Rent forretningsmæssigt kan det imidlertid ikke blive før i forårsmånederne, fordi forsikringsselskaberne skal have åbnet deres systemer for det nye motorregister.
 
"De har ønsket, at det tidligst bliver i marts. Derfor håber vi, at undersøgelsen viser, at det har en rimelig god kvalitet, og at vi kan forvente at lancere det til foråret," siger Thomas Fredenslund, der peger på april eller maj som en mulighed.

Læs også: Skat raser over CSC: Vil have alt tjekket igennem




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

EU's logningsdirektiv, der kræver, at enorme mængder af tele- og datatrafik bliver gemt, mangler fortsat at bevise sin værdi og er et dyrt bekendtskab for forhandlerne
22. maj 2012 kl. 11.41 | læs »

Den almindelige desktop-brugerflade i Windows 8 får også et Metro-lignende design.
22. maj 2012 kl. 11.05 | læs »

Klumme: Dybest set rager det ikke andre mennesker på min arbejdsplads, hvordan jeg er som personligheds-profiltype-farveenneagram-stjernetegn.
22. maj 2012 kl. 10.00 | (2) | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Denne håndbog, CA Performance Handbook for DB2 for z/OS, havde oprindeligt titlen "The DB2...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.