Mens forhandleren Nova Data fra Sønderborg i sidste uge råbte højt om vanskelighederne ved at samarbejde med Logitech, afviser producentens danske landechef Alexander Nordqvist nu, at der er noget om snakken.
»Jeg kan ikke bekræfte, at vores service skulle være blevet dårligere gennem det sidste år. Tværtimod. Vores forecastproces er blevet forbedret, og vi er blevet meget bedre til at informere kanalen,« lyder det fra Alexander Nordqvist.
Han ønsker ikke at kommentere på den specifikke sag, men fortæller at producenten naturligvis vil følge op på, hvad utilfredsheden bunder i.