Danske software-konkurrenter i samarbejde

De to danske softwareselskaber Saxotech og CCI Europe, der begge udvikler avis-systemer, har indgået et usædvanligt samarbejde, som skal gøre deres systemer i stand til at tale sammen. Saxotechs direktør garanterer dog, at de fortsat vil være skarpe konkurrenter.

Normalt konkurrerer de om at sælge deres systemer til at producere aviser med til mediehuse i hele verden, men nu har nordjyske Saxotech og århusianske CCI for en stund begravet stridsøksen.

I stedet vil de to firmaer, der begge udvikler software til avisproduktion, koordinere indsatsen, så deres systemer i fremtiden bedre kan tale sammen.

Samarbejdet udspringer af, at en række kunder har købt både CCI's redaktionelle system og Saxotechs system til publicering på nettet.

- Det springer måske i øjnene, at vi samarbejder med en konkurrent, men udgangspunktet er, at vi giver kunderne nogle ekstra værdier. Vi føler godt, at vi kan holde tingene adskilt og fortsat konkurrere, siger Saxotechs direktør, Peter Ibsen.

Baseret på den internationale XML-standard NewsML vil begge softwarehuse nu udvikle deres systemer, så de kan integreres på tværs.

I praksis betyder det, at det vil være muligt fra CCI's system til avisproduktion at bruge Saxotechs Publicus-system til at publicere artiklerne på internettet. De redaktionelle medarbejdere hos de to virksomheders kunder slipper dermed for at skulle arbejde i to forskellige systemer.

Peter Ibsen fra Saxotech påpeger samtidig, at de to virksomheder har forskellig fokus, selvom de er konkurrenter.

- Vi konkurrerer selvfølgelig på redaktionelle systemer, men CCI har i mange år henvendt sig til meget store aviser, hvor vi mere koncentrerer os om midtmarkedet. Vi er dog på vej opad, så vi kommer nok til at konkurrere mere på det område, bedømmer han.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S