Artikel top billede

Danske webbutikker hårdt ramt af svindel

Danske butikker mister millioner til svindlere fra kriminelle netværk fra udlandet.

Sidste år blev der via handel på nettet stjålet for 12,6 millioner kroner fra danske webbutikker. Det er i sig selv et højt tal, men væksten er endnu mere skræmmende. Der er tale om en fordobling på bare to år.

I 2008 blev der svindlet for 5,9 millioner kroner ved handler i danske netbutikker. To år efter, i 2010, var omfanget altså steget til mere end 12 millioner. Det viser nye tal fra Nets.

Bag de stjålne millioner gemmer sig netværk af organiseret kriminalitet, der handler med både købte varer fra nettet og stjålne kortoplysninger.

De udenlandske kriminelle netværk, der står for hovedparten af svindelnumrene, er svære at få has på. Nets har i de seneste år skulle kæmpe med de meget professionelle svindlere, der har ansat godtroende eller opportunistiske danskere til at agere mellemled og sende varer, købt på stjålne kort, ud af landet. Det gør tyverierne svære at gennemskue.

Nets peger på, at kriminaliteten holdes i live af de mange steder på nettet, hvor man kan købe oplysninger om stjålne eller kompromitterede kreditkort.

Men den voldsomme vækst til trods så er Nets optimistisk.

Væksten i svindel hænger ifølge betalingsfirmaet især sammen med, at der også sker en konstant vækst i antallet af nethandler. Og så bliver mange af svindelnumrene fanget i tide, mener Nets, der har sin egen afdeling med 16 svindel-efterforskere. Ifølge Nets er efterforskerne med til at spare bankerne for et trecifret millionbeløb om året.

Ifølge Nets sker 70 procent af al kort-kriminalitet over internettet. Men svindlere laver også falske udgaver af danske kort og bruger dem i udlandet, hvor chip-læsere, som i Danmark, endnu ikke er udbredt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere