Artikel top billede

(Foto: © Paul Moore | Dreamstime.com)

Av, av - sådan slipper du for computer-skader

Ondt i nakken? Computer-arbejde kan give smerter - og i værste fald betyde en tidlig død. Heldigvis kan du undgå det med disse råd.

Av, av - sådan slipper du for computer-skader

Har du nogensinde ondt i nakken, armene eller ryggen? 

Det kan være, fordi du sidder forkert og for længe i samme stilling, når du knokler foran computeren dag ud og dag ind.

Thomas Höfelsauer er rådgivende fysioterapeut og hjælper virksomheder med at indrette deres kontormiljø, så de ansatte undgår arbejdsskader.

Han fortæller, at en dårlig arbejdsstilling hurtigt vil resultere i smerte i nakke og arme.

Kan give hjertesygdomme

Har du gennem længere tid set stort på din arbejdsstilling, kan det tilmed udvikle sig til rygsmerter, og i yderste konsekvens kan stillesiddende arbejde forårsage meget alvorlige helbredsproblemer.  

"Vi ved, at der hos folk med stillesiddende arbejde er en overdødelighed, som især skyldes hjertekarsygdomme, " siger Höfelsauer.

Og i takt med at flere og flere danskere har fået en arbejdsdag, der foregår foran en computer, kan vi forvente at se flere af den type problemer i fremtiden.

"Der er uden tvivl nogle problemer, der venter derude i fremtiden," siger Thomas Höfelsauer.

Du kan dog forebygge arbejdsskader og computer-skavanker.

Her er Thomas Höfelsauers fem råd til, hvordan du gør det.

Her er den bedste arbejdsstilling

1. Sid ikke tilbagelænet 

Det kan føles dejligt og mageligt, når du læner sig tilbage i kontorstolen. Men der bliver lagt alt for meget vægt på din lænd, og det er ikke sundt at sidde sådan i længere tid. 

I stedet skal du sidde oprejst. Din stol skal være hejst så højt op som muligt, og sædet skal tippe fremad, så din vægt kommer ned i fødderne. 

Ifølge Thomas Höfelsauer skal du gerne sidde i en højde og en vinkel, der passer med, at når dine strakte ben rører gulvet, skal en bold af sig selv kunne rulle fra dit skød, ned langs dine ben og videre ned på gulvet.  

"Ulempen er naturligvis, at du bruger flere kræfter, når du sidder oprejst på denne måde. Men det er gode kræfter, du bruger," siger Thomas Höfelsauer. 

2. Skift arbejdsstilling ofte

Nogle stillinger er bedre at sidde i end andre. Men det er aldrig godt at sidde i den samme stilling alt for længe. 

"Derfor siger man også, at den næste stilling er den bedste stilling," fortæller Thomas Höfelsauer. 

Eksempelvis kan du rejse dig og gå en tur ude på gangen, når du taler i telefon. Eller rejse dig og hente et glas vand indimellem. Af og til kan du også læne dig tilbage og smide benene op på bordet, selv om det er en dårlig arbejdsposition. 

"Hvis jeg har en telefonsamtale, eller jeg skal gennemlæse noget, vælger jeg ofte en mere afslappet stilling. Det kan eksempelvis være, at jeg smider mig tilbage i stolen og kaster benene op på skrivebordet," siger han. 

3. Må jeg arbejde i sofaen?

Når vi er udstyret med en fiks bærbar computer med lang batteritid, er vi ikke længere henvist til at arbejde ved et kontorbord. 

Mange af os udnytter muligheden for at tage hjemmearbejdsdage, og virksomheder supplerer det traditionelle kontormiljø med lounge-miljøer med store bløde sofaer.

Er det mon sundt at arbejde i sofaen?

Men ifølge Thomas Höfelsauer skal du ikke lade dig friste til at hoppe over i sofaen med den bærbare.

"Det virker jo umiddelbart behageligt for ryggen, når du sidder i en sofa. Men du sidder meget tilbagelænet og aktiverer ikke nok muskler, og når du sidder med computeren, vil du komme til at kigge meget nedad, og derfor vil du hurtigt få ondt i nakken og skuldrene," siger han. 

Han tilføjer, at de fleste mennesker vil opleve det som ubehageligt, hvis der ikke er en afstand på cirka 10 centimeter fra  knæleddet til sædets kant. 

"Derfor vil mange være tilbøjelige til at rykke langt frem, når de sidder i en dyb sofa og arbejder. Men når du gør det, så mister du også støtten i ryggen," forklarer han.

5. Lav øvelser

Når du har en ledig stund i løbet af arbejdsdagen, bør du bruge den på at lave nogle simple øvelser. 

Ofte kan det gøre underværker, selv hvis du nøjes med blot at bruge to minutter et par gange i løbet af din arbejdsdag, fortæller Thomas Höfelsauer. 

Han anbefaler blandt andet, at du bruger en af de såkaldte elastikøvelser. Du skal naturligvis ikke bruge en af elastikkerne fra din skrivebordsskuffe, men en speciel træningselastik. Den koster typisk mellem 80 og 100 kroner og kan blandt andet købes hos Hjerteforeningen

Du kan se eksempler på forskellige elastikøvelser her. 

6. Masser af motion trumfer alt

Den bedste kur mod kontorskader er motion - og masser af den. 

Kan du finde finde tiden til at træne og komme i god form i din fritid, vil du mindske risikoen for få arbejdsskader betydeligt. 

"En time med bevægelse om dagen vil give dig væsentligt færre skavanker. Og er du stærk som en okse og i sindssygt god form, vil jeg være fristet til at sige, at det er fløjtende ligegyldigt, hvordan du arbejder," siger Thomas Höfelsauer.

Læs også:
Fem tips til at arbejde super-effektivt hjemmefra




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere