Artikel top billede

Googles nye programmeringssprog dur ikke i Explorer

Google har officielt præsenteret det Dart - tidligere kendt som Dash. Internet Explorer understøtter ikke det nye programmeringssprog. Læs mere her

Google annoncerede officielt det nye programmeringssprog Dart på GOTO-konferencens keynote mandag morgen.

Google lægger vægt på, at Dart giver mulighed for en mere struktureret tilgang til webudvikling, end hvad Javascript tilbyder.

"Dart - structured web programming," lyder det eksempelvis på det officielle website for det nye programmeringssprog.  

Den strukturerede tilgang bliver blandt muliggjort, da sproget er objektorienteret med konstruktioner som klasser og interfaces.

En interessant mulighed er, at man kan starte udviklingen af en prototype uden fastdefinerede datatyper, som det kendes fra Javascript. Senere kan man gå over i en mere struktureret modulopdelt programudvikling med fastdefinerede datatyper.

Ingen understøttelse i Internet Explorer

Ifølge Google kan Dart anvendes i de "fleste moderne browsere", hvilket ifølge Googles definition er Googles egen Chrome-browser, Safari version 5 eller senere samt Firefox version 4 eller senere.

Internet Explorer er indtil videre ikke understøttet.

I en lækket e-mail fra Google-udvikleren Mark S. Miller diskuteres blandt andet, hvordan andre browser-leverandører vil tage imod det nye programmeringssprog (som på det tidspunkt gik under navnet Dash):

"Hvad hvis andre browsere ikke følger os med Dash? Lars har lovet at "sweet talke" de andre browserleverandører, og mens vi er spændte på det, så er vi klar over, at det bliver en vanskelig vej." 

Danskeren Lars Bak præsenterede sammen med Gilad Bracha Dart på GOTO-konferencens keynote. 

Selvom Lars Baks "sweet talk" tilsyneladende endnu ikke har overbevist Microsoft om at understøtte Dart, så er der andre muligheder for Darts udbredelse. Da Dart eksekveres i sin egen virtuelle maskine (VM) er anvendelsesmulighederne ikke begrænset til browseren. Eksempelvis kan Dart-programmer også køre på en server med en Dart-VM.

Javascript ikke velegnet til store web-applikationer

Computerworld har tidligere beskrevet baggrunden for lanceringen af programmeringssproget, som Google på lang sigt håber vil overtage Javascripts rolle som webudviklingssprog.

Baggrunden er blandt andet, at udvikling af store webapplikationer i Javascript er besværlig. Den erfaring har Google selv gjort sig med udvikling af flere store webapplikationer som Google Docs.

Dart er ikke klar til endelig release, men kan du ikke vente med at afprøve Dart, har du allerede nu mulighed for at downloade programmeringssproget her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere