Artikel top billede

Nyt offer: Hackere angriber endnu et dansk it-firma

Endnu et stort firma er rullet ind i de net-angreb, der i øjeblikket rammer Danmark. Se hvordan firmaerne udnyttes.

Læs også:
Dansk sikkerhedsfirma misbruges i spam-kampagne

Storbank hives nu med i avanceret net-angreb

Først var det sikkerhedsfirmaet CSIS. Så var det banken Nordea, og nu er turen kommet til sikkerhedsfirmaet Bullguard.

Alle tre firmaer er blevet revet med i et spam-run, der har hærget Danmark siden onsdag morgen.

Metoden er helt den samme. Denne gang indeholder den nye spam-mail et tilbud om et års gratis abonnement på Bullguards tjenester.

Mailen kommer fra en forfalsket adresse og med følgende indhold:

Emnelinje: Bullguard i 1 år gratis

Hej.

Du har mulighed for at få bullguard.com (anti-virus), gratis i 1 år.
Du kan hente det gratis her
(URL fjernet af redaktionen)

Venlig hilsen
Bullguard.com

Teknisk analyse

Som i de to forrige tilfælde ligger den skadelige fil hos Dropbox.
Hvis filen accepteres og installeres af en bruger, modificerer den registreringsdatabasen med en såkaldt runas-værdi, der bevirker, at koden køres efter en genstart af maskinen. 

Filen opretter to processer henholdsvis "razer.exe" og "kN3d3.exe", som afvikles fra Windows' temporære mappe.

Denne variant ringer hjem til en fast IP-adresse på 94.145.120.154, som også hoster websiden.

IP-adressen er knyttet til Cybercity i Odense, men er antagelig en inficeret maskine, der kontrolleres af de personer, som står bag angrebene.

Den skadelige kode fanges endnu ikke af antivirus-programmerne.

Læs også:
Dansk sikkerhedsfirma misbruges i spam-kampagne

Storbank hives nu med i avanceret net-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere