Artikel top billede

Her er sms-beskedens gratis afløsere

Sms-beskeden kan være ved at uddø. Spar penge og spring på de gratis afløsere allerede nu.

"Merry christmas."

Sådan stod der i verdens første sms-besked, som blev afsendt i december 1992.

Hvad der kommer til at stå i den sidste, finder vi sikkert aldrig ud af. Men i dag, hvor sms-beskeden nærmer sig sin 20 års fødselsdag, rykker dens dødsdag også hastigt nærmere.

Sms-beskeden kan meget vel vise sig at blive overflødiggjort af gratis besked-services, der er styret af enkelte firmaer.

Den første af den slags services, der for alvor har opnået succes er BlackBerrys BBM (BlackBerry Messenger). Med BBM har brugere af BlackBerry-telefoner gennem mange år kunnet sende gratis beskeder til hinanden.

Populært i England

BlackBerry Messenger har aldrig opnået stor udbredelse i Danmark, hvor BlackBerry-telefoner kun sidder på en meget lille del af markedet, men i USA og Storbritanien nyder servicen relativ stor udbredelse.

Servicen opnåede at blive berømt for få måneder siden, da det kom frem, at de britiske myndigheder havde mistanke om, at sensommerens omfattende uroligheder i London blev koordineret via BBM.

Hvis det er tilfældet, kunne det være en betydelig sten i skoen for politiets opklaringsarbejde, fordi myndighederne ikke har samme uhindrede adgang til at overvåge private virksomheders krypterede beskedsystemer, som de har med sms-beskeder. 

Her er den største sms-trussel

Den indtil videre største trussel mod sms-beskeden og teleskabernes guldrandede sms-indtjeninger så dog sandsynligvis først dagens lys for få uger siden, da Apple lancerede den næste generation af styresystemet til iPhone og iPads, iOS5.

Med iOS5 følger også Apples nye besked-service iMessage, der lader iPhone-brugere sende gratis beskeder, billeder og videoklip til hinanden. IMessage virker så gnidningsløst, at mange sandsynligvis aldrig opdager, at de sender en iMessage i stedet for en sms-besked.

Når du sender en besked til en anden person, der også bruger iOS5, registrerer din iPhone det nemlig automatisk, hvis telefonnummeret tilhører en iMessage-bruger og sender en gratis iMessage i stedet for en sms-besked.  

Sådan kan du kende en iMessage

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har sendt en sms-besked eller en iMessage, kan du se det på sendknappens farve. Den er grøn, når du sender en sms-besked, mens den er blå, når du sender en iMessage.

En anden sjov feature ved iMessage er, at du kan kan se det, når den anden part i samtalen går i gang med at skrive et svar. Det bliver markeret med en lille taleboble med tre punktummer i.

Derfor skal du bruge Facebook Messenger

Ulempen ved services som BlackBerry Messenger og iMessage er dog, at du kun kan skrive til folk, der har samme type telefoner som dig selv.

Vil du have mulighed for at sende gratis beskeder på tværs af flere platforme, kan du eksempelvis bruge Facebooks nye Facebook Messenger-app, der findes til iPhone, Android og BlackBerry. 

Det kræver dog i sagens natur, at både du og modtageren af beskeden er Facebook-brugere.

Messenger er hurtigere

Facebooks Messenger kan bedst beskrives som besked-sektionen fra den traditionelle Facebook-app, der nu er flyttet ind i en selvstændig app. 

Men hvorfor så ikke bare bruge den almindelige Facebook-app, spørger du måske?

Det vigtigste argument er, at Facebook Messenger er betydeligt hurtigere at åbne og manøvrere rundt i. Den almindelige Facebook-app virker derimod ofte tung og sløv. Og når vi skal sende en besked, er hastighed ikke nogen uvæsentlig faktor. 

Facebook hævder desuden, at beskeder via Facebook Messenger bliver modtaget med det samme, og i den tid, hvor vi har brugt Facebook Messenger, har det vist sig at holde stik. Derimod oplever vi med jævne mellemrum, at den almindelige Facebook-app ikke alarmerer os med det samme, når vi modtager en besked. 

Her er Facebook-alternativerne

Er du ikke Facebook-bruger, men vil du stadigvæk gerne have mulighed for at sende beskeder på tværs af forskellige platforme, kan du prøve at kaste dig over app'en WhatsApp, som findes til iPhone, Android, BlackBerry og Nokias Symbian. 

I modsætning til Facebook Messenger er den dog ikke gratis, men koster 6 kroner i Apples App Store. Når du installerer WhatsApp, tjekker den automatisk din telefonbog og gør dig opmærksom på, hvilke af dine kontakter der allerede bruger WhatsApp. Ulempen er naturligvis, at de folk, du skriver oftest til, ikke nødvendigvis bruger app'en.

Et andet alternativ er ring-gratis-app'en Viper, som vi tidligere har omtalt, der også lader dig sende gratis tekstbeskeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere