ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Mere end 900.000 it-ansatte verden over skal nemlig vænne sig til ny topchef.
Flere af verdens største it-selskaber har i de seneste måneder af forskellige grunde udskiftet deres topchefer, og som altid indvarsler en ny topchef nye tider, nye signaler og en ny måde at gøre tingene på.
IBM's udskiftning af topchefen ventes at ske uden den store bølgegang.
Det skyldes, at Palmisano bliver siddende som bestyrelsesformand, mens Virgina Rometty i mange år har siddet i IBM's øverste ledelse, hvor hun har været med til at formulere også selskabets nuværende strategi.
Det kan du læse mere om her.
IBM er målt på ansatte verdens største it-selskab med godt 420.000 medarbejdere og er med knap 3.900 ansatte i Danmark blandt Danmarks største it-virksomheder.
Død efter kræft
Den nok mest omtalte topchef-udskiftning faldt i august, da Apples mangeårige kronprins, Tim Cook, endeligt overtog det formelle ansvar for nyere tids vel nok største it-succes, Apple.
Det skete blot få måneder før den mangeårige topchef, Steve Jobs, døde af kræft 5. oktober. Det kan du læse mere om her.
Tim Cook havde inden den formelle udnævnelse i flere længere perioder fungeret som administrerende direktør for Apple, mens Steve Jobs holdt sygeorlov.
Udnævnelsen af ham var dermed ventet. Apple har godt 60.000 ansatte.
De rodede affærer
Mens udskiftningen af topcheferne i Apple og IBM således sker i god ro og orden og i perioder, hvor selskaberne er i god gænge, er det helt anden historie hos nogle af de øvrige stor-spillere.
Det gælder blandt andre mægtige HP med 325.000 ansatte, hvor den kontante fyring af topchef Leo Apotheker i september skabte bølgegang.
Leo Apotheker røg ud på bag og albuer under et år efter han tiltrådte.
Det skete efter en række meldinger, der i meget høj grad var med til at skabe forvirring og uklarhed om selskabets fremtid, ligesom HP under Leo Apotheker ikke har nået de forventede resultater.
I stedet har selskabet ansat Meg Whitman, tidligere topchef for eBay.
Hende har der været stille om siden udnævnelsen, og der hersker fortsat en del usikkerhed om HP's fremtid.
Også herhjemme har HP fået ny lokal chef, idet den administrerende direktør for den danske forretning, Keld Jersild Olsen, i sommer pludselig fratrådte under mystiske omstændigheder.
I stedet er Jakob Schou Meding bliver ansat som chef for selskabets omkring 500 ansatte i Danmark.
Fortsættes ...



