Artikel top billede

Hvem ejer Fremskridtspartiet.dk - Fremskridtspartiet eller Fremskridtspartiet?

Klagenævnet for Domænenavne reduceret til politisk smagsdommer.

Fremskridtspartiet har siden 70'erne været kilde til spektakulære interne diskussioner udspillet til offentlig skue. Den egenskab har partiet stadig, selv om partiet kæmper for sin overlevelse.

Den seneste sag udspiller sig i Klagenævnet for Domænenavne.

To fløje i partiet er røget i totterne på hinanden, og den slåskamp er klagenævnet nu blevet en part i. For at finde den rette ejermand af domænerne Fremskridtspartiet.dk og Frp.dk har klagenævnet fået den ekstentielle opgave at finde ud af, hvem der rent faktisk udgør Fremskridtspartiet - for det kan de tilbageværende partifæller åbenbart ikke selv blive enige om.

Efter eksklusioner og skænderier eksisterer der i dag reelt to Fremskridtspartier.

Men hvem ejer så partiets domæner?

Vi er Fremskridtspartiet. Nej, vi er Fremskridtspartiet.
Krydret med samarbejdsvanskeligheder og to forskellige holdninger til indvandring og skattepolitik er der opstået to fløje i Fremskridtspartiet. Den såkaldte Brusgaard-fløj, der blandt andre tæller de tidligere folketingsmedlemmer Niels Højland (nuværende landsformand) og Ove Jensen.
Den modsatte Glistrupfløj tæller tre regionsformænd, blandt andet Lars Egmose fra Sydfyn. De to parter kalder sig begge for Fremskridtspartiet - men råder henholdvis over Fremskridtspartiet.dk og Frp.dk.

Klagenævnet for Domænenavne har nu afgjort, at retten til at kalde sig Fremskridtspartiets ledelse og retten til domænerne tilfalder den fraktion, som tæller de tidligere folketingsmedlemmer.

Det undrer Lars Egmose, der tilhører den modsatte fløj, og som også kalder sig for partiets landsformand.

"Jeg går ud fra, at domæneklagenævnet lægger til grund, at et flertal i den gamle hovedbestyrelse har retten på deres side. Men foreningsretsligt så sker der det, at der på et tidspunkt ekskluderes tre personer fra hovedbestyrelsen, der består af syv personer. Og partiets vedtægter siger, at der skal være fem hovedbestyrelsesmedlemmer til at beslutte eksklusioner og indkalde ekstraordinære generalforsamlinger. De har aldrig kunne manifestere fem personer, for de var jo kun fire," siger Lars Egmose til ComON.

Derfor mener hans fløj ikke, at den oprindelige hovedbestyrelses beslutninger længere har validitet.

"Formanden har jo også selv sagt i 2010, at der ikke længere er nogle betalende medlemmer af Fremskridtspartiet. Og hvis der ikke er nogen medlemmer, så er der jo heller ikke en kapabel ledelse."

Det har klagenævnet dog ikke givet ham ret i. Nævnet lægger vægt på, at den oprindelige bestyrelse er gyldig.

Sagen forplumres yderligere af, at det er Lars Egmoses støtter - altså den fløj der ikke længere har retten til domænerne - der har fået Valgnævnets tilladelse til at indsamle underskrifter med henblik på at gøre Fremskridtspartiet stemmeberettiget igen. Og det er også den fløj, der har patent på varemærkerne "Frp" og "Fremskridtspartiet" hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

DK Hostmaster har låst domænet

I mudderkastningen mellem fløjene i Glistrups gamle parti er DK Hostmaster også blevet ramt og inddraget i diskussionen.

"Udbryderne" - eller Glistrupfløjen - mener, at DK Hostmaster har overtrådt sine egne regler ved sidste år at ændre adresse- og kontaktoplysninger på Fremskridtspartiet.dk, så kontrollen tilfaldt personer i den modsatte gruppe i partiet. DK Hostmaster har siden fastfrosset oplysningerne på grund af den åbenlyse strid.
Den klage har Klagenævnet for Domænenavne afvist i en separat klage (pdf).

De to ender af Fremskridtspartiet har haft parallelle landsmøder sidste år og i år. Til sammen med cirka 60 deltagere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere