Dansk it-distributør prøver at løbe fra erstatning

Med en smart finte forsøger ejerne af en dansk it-distributør at slippe for at betale et sekscifret beløb for fyring af en gravid medarbejder.

Artikel top billede

Distributøren It2Trust forsøger at slippe uden om at betale erstatning på 300.000 kroner i en sag om ulovlig fyring af en gravid medarbejder.

Sagen går tilbage til august 2009, da den pågældende medarbejder blev fyret fra sin stilling som produktchef.

Fyringen skete, mens hun var sygemeldt i forbindelse med en kompliceret graviditet.

Medarbejderen anlagde derefter retssag mod It2Trust, og i juli i år blev firmaet ved byretten i Glostrup dømt til at betale en erstatning på ni måneders løn - 295.740 kroner - plus sagsomkostninger på godt 60.00 kroner til den fyrede medarbejder.

Aktiviteter i nyt selskab

Dermed var sagen dog ikke slut.

Godt en måned efter dommen flyttede It2Trust sine aktiviteter over i et nyt selskab, som de tre ejere af It2 trust - Anders Toft Mortensen, Søren Kjeldgaard Lauritzen og It2Trust-direktør Peter Boll - stiftede i november i fjor, mens retssagen stod på.

Samtidig trak Peter Boll sig fra sin direktørpost i det gamle It2Trust-selskab, som samtidig ændrede navn til »Selskabet af 21/10 2005«.

Da CRN i sidste måned omtalte selskabsmanøvren, sagde Peter Boll til CRN, at der var tale om »en regulær lukning«, og at der ikke står gæld tilbage i det gamle selskab.

It2Trust har anket byretsdommen fra juli, men har ifølge Østre Landsret samtidig trukket sin advokat ud af sagen, som derfor nu står i stampe, uden at den fyrede produktchef har set en krone af sin erstatning.

Hun har i mellemtiden fået nyt job og ønsker af den grund ikke at stå offentligt frem.

»Jeg kan ikke med statsgaranti sige, at det er min sag, der har fået dem til at lukke selskabet ned, men det er da den første tanke, der dukker op i mit hoved,« siger hun.

Advokat Snorre Kehler fra firmaet Schebye og Jacobsen har ført sagen for den fyrede kvinde.

Han kalder It2Trusts fremgangsmåde »usædvanlig«.

»Jeg synes, det er usympatisk, hvis It2Trust på denne måde forsøger at unddrage sig en gæld. I sidste ende risikerer min klient at måtte gå til Lønmodtagernes Garantifond for at få i det mindste en del af den erstatning, hun har krav på,« siger Snorre Kehler.

Det har trods flere henvendelser til It2Trust ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra direktør Peter Boll.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S