Artikel top billede

Napster-opfinder klar med nyt

Hele verden fik øje på Sean Parker og Shawn Fanning, da de lancerede Napster. Hvad pønser de nu på?

Shawn Fanning vendte verden på hovedet, da hans fildelingstjeneste Napster satte gang i mp3-revolutionen. Hans medstifter Sean Parker var senere med til at gøre Facebook verdensberømt. Derfor bliver der kigget nysgerrigt, når de to fyre kommer på nye idéer.

Deres seneste af slagsen hedder Airtime.

Indtil videre skjuler projektet sig bag en yderst skrapet hjemmeside på Airtime.com.

De første, korte meldinger lyder, at Airtime skal gøre det muligt at kommunikere med andre over nettet via video i stil med Chatroulette. Chatroulette blev kendt for nogle år siden og især brugt til fuldemands-chatteri med en tilfældig flok mennesker, der ikke sjældent omfattede blottere og andre småperverse personager.

Mere end det

Men Airtime skal være andet end et nyt sted for kratluskere på nettet, fortæller Shawn Fanning til Forbes, der har fået et kort interview om Airtime.

Airtime skal gøre det lettere at skabe venskaber uden for eksisterende venskaber.

"Hvis der er nogen, der skriver til dig på Facebook, som du ikke har fælles venner med, så er det nærmest lidt påtrængende og irriterende. Det er svært at møde nye mennesker...vi skaber nye forbindelser, men er ikke noget datingsite," understreger Fanning.

Sean Parker har faktisk forsøgt at købe Chatroulette men blev afvist. Til Forbes siger han, at den nye tjeneste henter inspiration hos Chatroulette, men at det er noget helt andet.

"Internettet er historisk kendt for at vælte vægge. Men i de sidste 10 år er der nærmest kommet flere vægge og grænser. Så vi vil gerne tilbage til starten, hvor internettet var god til at bryde sociale barrierer," siger Sean Parker.

Selv om især Parkers egen formue burde kunne holde det nye projekt kørende, så har de to hentet startkapital hos en del forskellige folk. Blandt andet hos skuespilleren Aston Kutcher, rapperen Wil.i.am og teenage-hjerteknuseren Justin Biebers manager. Der gættes på, at kendisserne skal bruges til at booste omtalen, når tjenesten åbner.

Airtime er planlagt til at gå i luften sidst på året.

Parker og Fanning har ikke ligget på den lade side, siden deres veje mødtes i Napster. Parker har investeret i den sociale tjeneste Plaxo, han tjente millioner på Facebook og er nu bestyrelsesmedlem i Spotify. Fanning har stiftet musiktjenesterne Snocap og Rapture - og den mikro-sociale tjeneste Path.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere