Artikel top billede

Danske Trustpilot får millioner fra Spotify-investor

Det danske venture-marked er alligevel ikke udtørret: To fonde skyder tilsammen 25 millioner kroner i Trustpilot, som nu skal indtage Europa.

Trustpilot er godt i gang med at følge i JustEat og Zendesks fodspor ud i den store verden.

Men i modsætning til de to forbilleder og næsten alle andre it-startups, der har klaret sig godt i udlandet, vil Trustpilot forsøge at gøre dem kunsten efter med danske penge. Danske venture-penge.

Det danske venturemarked er ellers over en bred bank blevet kritiseret for at mangle både risikovillighed og kompetence, og det har været yderst sparsomt med investeringer på det stort set tørlagte vetureområde herhjemme gennem de sidste to-tre år.

Alligevel er det lykkedes for stifter og CEO i Trustpilot Peter Holten Mühlmann at rejse den ikke ubetydelige sum af 25 millioner kroner i investeringskapital fra de to venturefonde, Northzone og SeedCapital.

Investeringen gør Peter Mühlmann til mindretalsaktionær i hans eget firma. Til gengæld kan han se frem til en finansiel vejrudsigt, der lover stor vækst. I forvejen er Trustpilot aktiv i 12 lande og vokser jævnt hurtigt de fleste steder.

Nu skal de nytilførte millioner bruges til ansætte sælgere og reklamefolk i så store mængder, at det danske firma kan udkonkurrere alle andre med samme koncept og blive den dominerede spiller inden for internet-ratings i Europa - og verden.

Med Northzone som medinvestor håber Trustpilot, at en del af den fremtidige vækst skal komme gennem et samarbejde med Facebook. Northzone er nemlig medejer af musiktjenesten Spotify, der har et såkaldt strategisk partnerskab med den sociale netværks-gigant.

Trustpilot startede for tre år siden i Aarhus, men flyttede i foråret i år til København. Ligesom Just-Eat fandt man Aarhus for lille til de planlagte store internationale armbevægelser.
Indtægterne i det danske ratingfirma kommer fra salg af abonnementer til virksomheder, der gerne vil påvirke deres ratings.

Trustpilot hjælper ifølge en pressemeddelelse virksomhederne med at "opsamle og formidle købsoplevelser samt indgå i en dialog med deres kunder - både de glade og de utilfredse".
Selskabet kunne ifølge sin direktør Peter Mühlmann godt begynde at tjene penge, hvis det ville, men satser i stedet på at vokse hurtigt. Omsætningen i år ligger på omkring 11 millioner kroner, mens Trustpilot næste år kalkulerer med en omsætning fra salg af abonnementer på 40 millioner kroner.

"Trustpilot har potentialet til at blive en global vinder, og til at skabe rigtig mange jobs i Danmark. Og som noget helt specielt kan hver eneste dansker bidrage konkret til jobvæksten ved at lave anmeldelser af både danske og udenlandske e-butikker. Jeg håber, at rigtig mange vil gå til computeren og skrive rigtig mange anmeldelser. Det er ren ilt til væksten," siger Gregers Kronborg, General Partner i Northzone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere