Artikel top billede

Apple bortviser researcher for at afsløre fejl i iOS

Apple har bortvist sikkerheds-researcher, fordi han har skabt en applikation til iOS, som i virkeligheden blev designet til at udnytte en sikkerhedsfejl, som han selv havde opdaget.

Computerworld News Service: Få timer efter, han havde diskuteret sagen med sikkerhedsreporter fra Forbes, Andy Greenberg, som offentliggjorde detaljerne, modtog sikkerheds-researcher Charlie Miller en e-mail fra Apple:

"Dette brev skal anses som en opsigelse af den iOS Developer Program License-aftale, som findes mellem dig og Apple. Opsigelsen er gældende øjeblikkeligt."

Baseret på Andy Greenbergs opfølgende artikel, så var Apple i sin gode ret til at gøre, som virksomheden gjorde.

Charlie Miller skabte en applikation som proof-of-concept, der skulle demonstrere sikkerhedsfejlen, og hvordan den kan udnyttes af en ondsindet kode.

Han valgte derefter at gemme koden i en uskyldigt udseende aktie-applikation, og det var netop den handling, der, ifølge Apple, "var i modstrid med udviklings-aftalen, der forbød ham at 'gemme, misrepræsentere eller camouflere dele af applikationen'," skriver Andy Greenberg.

Han citerer desuden Charlie Miller, som arbejder for sikkerheds-konsulentfirmaet Acuvant, "Jeg er vred. Jeg indsender bugs til dem hele tiden. At være en del af udvikler-programmet hjalp mig også med det. De skader sig selv og gør mit liv sværere."

Charlie Miller, der er tidligere ansat hos National Security Agency (den amerikanske efterretningstjeneste, red.), er kendt som hacker med såkaldt 'hvid hat' og har ekspertise inden for Apples platforme Mac OS X og iOS, heriblandt Safari-browseren og Android.

Charlie Miller "har fundet og indrapporteret dusinvis af bugs til Apple igennem de seneste år," bemærker Andy Greenberg.

Detektivarbejde

Charlie Miller indsendte den seneste bug til Apple for knap tre uger siden, og det var Andy Greenbergs offentliggørelse af sagen i denne uge, inden Charlie Millers planlagte præsentation i næste uge, der fik researcheren smidt ud af udviklerprogrammet.

Sårbarheden giver et fascinerende indblik i det detektivarbejde, der ligger bag informationssikkerhed.

Charlie Miller opdagede en fejl, der var blevet introduceret i Apples restriktioner for kode-signering til enheder med iOS.

Kode-signering er en proces, der sikrer, at det kun er Apple-godkendte kommandoer, der kan køre i enheden hukommelse, står der i Andy Greenbergs artikel.

Charlie Miller fik mistanke om fejlen i forbindelse med Apples udsendelse af iOS 4.3 i marts. Han indså, at Apple for at øge hastigheden i Safari-browseren for første gang havde tilladt Javascript-kode fra en hjemmeside at køre på et dybere niveau i hukommelsen.

Det skabte til gengæld en sikkerheds-undtagelse, der gjorde det muligt for browseren at køre ikke-godkendt kode.

Ifølge Andy Greenbergs historie har Apple skabt andre sikkerhedsrestriktioner for at forhindre utroværdige hjemmesider i at udnytte undtagelsen, så det kun er browseren, der kan bruge den.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere