Artikel top billede

Pengene vælter ud af CSC: Underskud på milliarder

CSC kommer ud af andet kvartal med et dundrende underskud i milliardklassen. Se her, hvor det gør ondt på selskabet.

Pengene vælter ud af CSC, der er moderselskab til CSC Danmark, i enormt tempo.

Det store outsourcing-selskab noterer i sin resultat-opgørelse for andet kvartal et gigantisk underskud før skat på 15,5 milliarder kroner (2,85 milliarder dollar).

Det meste af underskuddet stammer dog fra en heftig nedskrivning i goodwill på 14,7 milliarder kroner.

Nedskrivningen på goodwill bygger en den årlige goodwill-opgørelse, der har vist, at der ikke har været sammenhæng mellem selskabets markedspris og den bogførte goodwill.

Det er der til gengæld blevet nu med den store nedskrivning, der rammer direkte ind på CSC's bundlinie.

Forlig

Det store underskud er desuden blevet påvirket af et stort forlig, som CSC har indgået i forbindelse med en strid med de amerikanske myndigheder samt omkostninger i forbindelse med integration af selskabet Isoft, som CSC har købt.

CSC's kontantbeholdning er desuden blevet presset af udbetalingen af et stort beløb i forbindelse med en sag om it-kontrakter med NHS.

Når det gælder den rå drift, er CSC's overskudsgrad faldet fra 7,8 procent i det tilsvarende kvartal i fjor til nu 5,8 procent.

Også herhjemme er CSC under pres, efter selskabet hele foråret var involveret i den største faglige konflikt i den danske it-branche i nyere tid, der var med til at føre til utilfredse kunder og presset økonomi. Det kan du læse mere om her.

CSC i Norden er desuden involveret i en stor sag om regnskabsmanipulation, der har skabt røre i også det amerikanske hovedkvarter. Det kan du læse mere om her.

Læs også:

Nye fyringer i CSC efter regnskabsfusk til 106 millioner

CSC-boss får 400.000 om måneden - resten af livet

Eksterne it-folk gennemhegler kikset CSC-projekt

Ekspert-vurdering: Derfor blev CSC-direktør fyret

CSC på katastrofekurs i forhold til kunder og økonomi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere