Artikel top billede

Pentagon vil selv starte cyberangreb

Pentagon er klar til at gennemføre offensive cyberangreb mod landets fjender.

Nu rasler det amerikanske militær med cyber-sablen. Pentagon skriver i et hidtil hemmeligholdt dokument at man er klar til at gennemføre "offensive operationer i cyberspace for at forsvare vores nation, allierede og interesser".  Man er i stand til at svare "militært i cyberspace og på andre områder".

Det er Washington Post, der har fået fat i dokumentet. Det skulle være det hidtil mest udførlige dokument, der beskriver den amerikanske politik for krig i cyberspace.

Nu er cyberkrig selvfølgelig et gammelt tema - men det bliver stort set kun diskuteret som noget, der skal håndteres defensivt. Muligheden for selv at gennemføre offensive angreb har hidtil været tabu.

I sommer kunne Wall Street Journal citere fra et amerikansk strategipapir, hvor cyberangreb fra et andet land for første gang blev defineret som en krigshandling. Det betyder at USA kan gengælde angrebet med konventionelle våben. Hackeren kan altså bogstavelig talt risikere at få kastet bomber i hovedet.
 
"Hvis I lukker vores strømforsyning, så kan I risikere at vi sender et missil ned i en af jeres skorstene," sagde en unavngiven Pentagon-medarbejder dengang til avisen.
 
Strategipapiret blev tolket som en advarsel til alle dem, der kunne finde på at angribe den amerikanske infrastruktur som f.eks. atomkraftværker, undergrundstog eller pipelines. Pentagon har selv oplevet flere internet-angreb, hvor hackerne er trængt helt ind til de følsomme systemer.

Pentagon-dokumentet fortæller ikke, hvornår et cyberangreb er så alvorligt at det bør anses som en krigshandling. Det kan ofte være meget svært at finde frem til gerningsmændene.
 
Det centrale punkt i dokumentet er dog, at de klassiske "Laws of Armed Conflict" også gælder for cyberspace. NATO har allerede defineret, at man vil samle en gruppe til "konsultationer" hvis der sker et cyberangreb på et af medlemmerne. Det er dog ikke et krav om, at NATO-landene skal hjælpe hinanden - ligesom det er tilfældet i en konventionel konflikt.
 
Pentagon mener at et succesfuldt angreb mod elforsyningen eller anden kritisk infrastruktur vil kræve så store ressourcer, at det kun er muligt hvis en fremmed statsmagt står bag. De lande som oftest bliver udpeget som syndebukke - Rusland og Kina - har dog aldrig indrømmet, at de udvikler offensive cybervåben.

Nu er det så USA, som for første gang fortæller om sit eget cyberarsenal. Pentagon lægger ikke skjul på at man er i stand til at gennemføre meget ødelæggende cyberangreb mod sine modstandere.

Det nye dokument fortæller at cyberangreb skal godkendes af den amerikanske præsident, men tilføjer at der kan være brug for "automatiske modangreb" som er godkendt på forhånd og klar til at blive startet med få sekunders varsel. I den elektroniske verden kan de normale beslutningsveje være alt for langsomme, hedder det.

Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, herunder hvordan man skal være sikker på at gengældelsen rammer den rigtige.

Det menes at USA muligvis selv står bag Stuxnet-ormen, der blev brugt til et cyberangreb mod de iranske atomanlæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere