Artikel top billede

Pornoproducenter sagsøger HTC og ICANN

Pornoindustrien går i kødet på it-branchen.

En ellers hårdfør branche føler sig på flere områder forulempet af it-branchen.

Pornoproducent Vivid Entertainment føler sig for eksempel udnyttet af HTC.

Det skyldes, at telefonfabrikanten har formastet sig til at kalde en af sine nye telefoner for HTC Vivid.

HTC har fået weekenden til at tænke på et nyt navn til telefonen.

Pornoproducenten, der står bag titler som Kung Fu Beauty II, Spiderman-XXX og ikke mindst offentliggørelsen af den private video fra Pamela Andersons elskovsferie, mener, at det er en krænkelse af firmaets varemærke, at der nu også findes en smartphone med det navn.

Derfor har HTC fået et af de såkaldte "cease and desist"-breve, der kræver telefonen omdøbt.

Vivid Entertainment ønsker altså ikke at blive forvekslet med en asiatisk elektronikgigant, eller at forbrugere skulle blive forvirret, når de henholdsvis handler telefoner eller voksenunderholdning.

HTC Vivid er en 4G-telefon. Den har endnu ikke fået dansk lanceringsdato. Den er til salg i USA, og de første anmeldelser ligger i den pæne ende af skalaen.

.XXX skader vores branche

Vivid Entertainment er ikke ene om retssager.

Pornofirmaerne Digital Playground og Manwin Licensing International (MLN), der for eksempel driver YouPorn.com, har anlagt en mere principiel sag mod ICANN og firmaet, der bestyrer .XXX, ICM Registry.

Pornoproducenterne mener, at hele virakken omkring lanceringen af .xxx har haft en skadelig effekt på pornobranchens ry og renommé.

Derudover mener sagsøgerne, at pornodomænet er blevet indført på en monopollignende facon, der har malket branchen for penge uden at hverken forbrugerne eller branchen har fået noget gavn af det nye domæne. Det skriver Wall Street Journal.

Anklagerne afvises af ICM Registry:

"Alle de her sider bliver scannet og varemærket, hvilket er en fordel for forbrugerne, der lettere og mere sikkert kan besøge de sider, de ønsker. Det er også en fordel for branchen, at .xxx er med til gøre markedet for voksen underholdning mere gennemskueligt og rentablet," udtaler domænehåndterings-firmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere