Artikel top billede

Læge: Så slemt står det til med it i vores hverdag

Massevis af dårlige it-løsninger og tårnhøjt tidsforbrug på bureaukrati. Se her, hvorfor læge Josephine Obel mener, at hun spiller sin tid på it.

Læs også: 2.500 danske læger har fået nok af idiotisk it-brug.

De danske læger er voldsomt trætte af det omfattende it-bureaukrati, der præger deres arbejdsdage, som du kan læse mere om her.

Formand for arbejdsmiljøudvalget i foreningen Yngre Læger, Josephine Obel, ridser problemstillingen med it-bureaukratiet blandt lægerne på de danske hospitaler op på to fronter, der i begge tilfælde resulterer i spildte mandskabsressourcer foran computerskærmene.

"På den ene side har vi dårlige it-løsninger, der er umulige at danse med. Jeg skal dagligt logge ind på op mod seks it-systemer, der ikke taler sammen med hinanden og heller ikke kan kommunikere på tværs af regionsgrænserne," fortæller Josephine Obel.

Hun forklarer, at der i opbygningen af it-systemerne har manglet kvalificerede inputs fra brugerne - det vil sige læger og plejepersonale.

"Lægens opgaver er steget i takt med registreringerne, og det er lidt betænkeligt, at jeg som læge skal bruge så meget tid foran computeren, når en læge koster det dobbelte af en sekretær," siger hun til Computerworld.

På den anden front er det også selve dataregistreringen, som får Josephine Obel op i det røde felt.

Vi mister kvaliteten

"Tanken er, at hvis vi skal have god kvalitet, så bliver vi også hele tiden nødt til at måle på kvaliteten. Men i det regnskab mister vi så den kvalitet, der ligger i alt det, vi ikke måler på. Det virker som om, at man fra ledelserne ikke har tillid til, at lægerne kan vurdere, hvilke spørgsmål, der er relevante at stille, og hvilke der helt kan udelades," siger den 35-årige fødselslæge.

Josephine Obel er træt af, at hun skal spørge patienter, om patientens data må udveksles med andre sundhedspersoner som eksempelvis patientens praktiserende læge.

Eller om patienten giver samtykke til, at der må gives blod under en operation.

"I 99,9 procent af alle tilfælde er den slags spørgsmål unødvendige, og registreringen svarer lidt til at købe forsikringer og blive ved med at købe flere forsikringer. En dag ryger gevinsten, og så bliver det bare for dumt," siger hun omkring tvangsregistreringen.

Ifølge Josephine Obel burde patientregistreringen i højere grad være op til lægen at vurdere relevansen af fra patient til patient.

"Når vi skal indsamle data, som vi som læger aldrig ser gevnisten af, så er det dels demotiverende for lægen i det daglige arbejde, men den slags ligegyldige dataindsamlinger giver også dårlige registreringer. Så kvalitetsikringsfolkene regner simpelthen på data der måske slet ikke afspejler virkeligheden. Det må da siges at være spildt arbejde for alle parter" fortsætter hun.

Josephine Obel understreger, at registreringen bliver brugt i sammenhæng med positive ord som "kvalitet" og "patientsikkerhed", hvilket hun ikke helt forstår.

"Hvis vi vil have kvalitet og patientsikkerhed, så burde lægerne nok have mere tid til patienterne end til systemerne," siger hun.

Læs også: 2.500 danske læger har fået nok af idiotisk it-brug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere