DK-Cert: Vi kan lære meget af it-skurkene

<p class="CWRubrik">En forbryder i Ukraine hacker sig ind på en dansk pc.

Han overfører penge via netbanken til en dansk konto, hvis indehaver hæver pengene og sender nogle af dem til bagmænd i Rusland.

De it-kriminelle er foregangsmænd, når det gælder internationalt samarbejde. Derfor må vi i sikkerhedsbranchen gøre vores bedste for at matche dem, når det gælder samarbejde på tværs af landegrænser.

Konferencen London Conference on Cyberspace, der foregik 1. og 2. november, handlede blandt andet om international bekæmpelse af it-kriminalitet.

Der er en gryende erkendelse af, at sikkerhedsbranchen skal stå tættere sammen. Også i Danmark har vi brug for at blive bedre til at samarbejde. Det gør forbryderne.

Allerede i 2001 blev der vedtaget en international konvention om bekæmpelse af it-kriminalitet, Budapest-konventionen. Siden da har 30 lande underskrevet og ratificeret aftalen, og yderligere 16 har underskrevet, men endnu ikke ratificeret.

Budapest-konventionen harmoniserer lovgivningen i de enkelte lande, så man er enig om, hvad der udgør it-kriminalitet - og så retsvæsenet har de nødvendige værktøjer til at efterforske den.

Endvidere indgår hurtigt og effektivt internationalt samarbejde også i intentionerne bag konventionen.

Men en konvention er ikke nok. Jeg ser også et akut behov for at udnytte de værktøjer, vi allerede har, på en langt mere effektiv måde.

Savner fælles regler
Når vi i DK-Cert bliver opmærksomme på noget, der ligner kriminel aktivitet på en server i for eksempel Kina, kontakter vi den lokale ansvarlige for den pågældende IP-adresse. Herefter kan der overordnet ske en af følgende ting:

- Den ansvarlige svarer os, at de undersøger sagen.

- Den ansvarlige svarer os, at de har lukket for IP-adressen.

- Den ansvarlige svarer ikke.

Her ville det være nyttigt, om vi havde klare regler og retningslinjer på tværs af landene, så vi altid kunne regne med at få et brugbart svar.

Men jeg vil ikke skyde skylden på de sikkerhedsansvarlige, der måtte sidde hos en internetudbyder i en landsby i Kina. Lad os i stedet kigge indad og stille spørgsmålet: Hvor gode er vi i Danmark til at reagere, når udlandet henvender sig med klager over kriminel aktivitet?

Fortsættes ...