ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
CSC's Prosa-folk kaster sig i armene på HK.
Ny CSC-direktør: Sådan bliver vi venner igen.
CSC gav morgenbrød og kaffe: Velkommen tilbage.
It-giganten CSC har indledt forhandlinger med fagforbundet Prosa om en ny overenskomst, der skal gælde fra marts 2012.
Det erfarer Computerworld.
Forhandlingerne er et forsøg på at lande en underskrift fra modparten, inden tiden rinder ud, og forhandlingerne bliver en del af de store, ordinære overenkomstforhandlinger på arbejdsmarkedet i foråret, hvor parterne forventes at have langt mindre indflydelse på resultatet.
Forhandlingerne mellem CSC og Prosa er kommet i stand på baggrund af en invitation til Prosa fra it-giganten om at få en aftale underskrevet inden jul.
Aftalen skal gælde for de omkring 200 Prosa-organiserede medarbejdere, som er ansat i it-gigantens datterselskab, CSC Airline Solutions.
Bedre vilkår end kolleger fra konflikt
Angiveligt vil CSC være tilfreds med en overenskomst, som er langt blidere overfor de ansatte end den overenskomst med HK, der blev resultatet af den fire en halv måned lange arbejdskonflikt hos CSC, hvor hundreder var lockoutet eller i strejke.
Her skulle omkring 800 CSC-ansatte ned i løn, op i arbejdstid og måtte samtidig give afkald på en omdiskuteret tryghedsaftale, som sikrede dem op til 22 måneders løn i tilfælde af masseafskedigelser.
Forud for forhandlingerne har parterne i ugevis afholdt en række såkaldt sonderende møder af op imod en formiddags varighed.
Men på næste møde bliver der afsat det meste af en dag, erfarer Computerworld.
Fortsættes ...



