IFPI, Antipiratgruppen (nu RettighedsAlliancen) og andre interesseorganisationer plejer at føre ordet, når der debatteres fildeling. Men nu springer en af filmbranchens udøvende kunstnere, filminstruktøren Annette K. Olesen ind i debatten.
I en kronik i Politiken siger hun lige ud, at det danske system for filmstøtte og distribution er håbløst gammeldags og forældet.
"Engang blev mælk solgt fra ismejerier og bragt ud med mælkekuske, og man behøver ikke være i tvivl om, at havde man sat filmdistributører og biografejere til at passe dagligvarehandlen, ville københavnske gader stadig genlyde af hestehovenes klippe-di-klop," skriver hun.
Det system, hun angreber, er filmstøttens betingelse om en distributionsaftale med biograferne og den lange forsinkelse for digital distribution, som systemet medfører.
For at hjælpe biograferne må danske film nemlig ikke udkomme i digital distribution som for eksempel video on demand, før den såkaldte hold back periode på fire måneder efter premieredatoen er forløbet.
Men mange danske film kører kun få uger i biograferne. Derfor kan folk ikke komme til at se dem i en lang periode, hvor piratkopierede versioner er de eneste tilgængelige.
"I disse fire måneder kan filmen ikke købes andre steder end ved billetlugen og altså heller ikke på internettet eller som dvd. Det resulterer i, at film som af kommercielle årsager ikke får mere end to-tre uger i biografen, siden skal ligge bomstille i månedsvis. Bomstille blev der sagt!"
"Alt imens omtalen af filmen blegner, filmen downloades ulovligt - faktisk, viser nye undersøgelser, særligt intenst i holdback-perioden - og interessen i den mest lovlydige del af befolkningen vendes mod nye film. Et sammenligneligt tankeeksperiment ville være, at et nyt dansk rockalbum, der havde haft release på P3, i de følgende fire måneder hverken kunne høres eller købes i nogen anden digital eller fysisk udgivelsesform. Nemlig. Utænkeligt. Men det er det, der er virkeligheden for danske film," skriver Annette K. Olesen.
Den danske filminstruktør, der er kendt for film som 'Små ulykker' og 'Forbrydelser', peger på de mange digitale muligheder for distribution af film, som kunne nå et langt større publikum:
"Muligheden for at virkeliggøre filmlovens smukke ambitioner om at nå publikum har aldrig været bedre. Alt hvad det kræver, er en 3 Mbit bredbåndsforbindelse. Det har danskerne for længst anskaffet. De venter bare på os," skriver hun.
Læs hele kronikken her.