Artikel top billede

Regeringen vil have indført e-valg inden sommer

E-valg i Danmark kan blive en realitet inden for et halvt år eller mindre. Det betyder, at Danmark har travlt med at få styr lovgivningen omkring afholdelsen af de elektroniske valg.

Læs også:
Sådan kan du stemme digitalt til næste valg

Sådan testes e-stemmer ved folketingsvalget

Statsministeriet sendte tirsdag regeringens kommende lovforslag i Folketingsåret 2011-2012 på gaden, og her fremgår det, at regeringen går efter at få indført e-valg i Danmark til foråret.

Mere konkret går et forslag fra Økonomi- og Indenrigsminister Margrete Vestager (R) efter at få ændret valgloven, så Folketingsvalg, og valg af danske medlemmer til EU-parlamentet samt regions- og kommunalvalg kan foregå elektronisk, når du står nede i stemmeboksen.

"Lovforslaget skaber hjemmel til, at ministeren efter en kommunes ansøgning kan tillade denne at iværksætte forsøg med digital stemmeafgivning på afstemningsstederne og eventuel ved visse typer brevstemmeafgivning ved valg til Folketinget, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg samt nationale folkeafstemninger," hedder det i det lovforslag, der skal fremsættes i Folketinget i anden halvdel af marts 2012.

Valg over internettet er ikke medtaget i det kommende lovforslag.

Kommunerne bestemmer

Forslaget indebærer derimod, at når danskerne skal stemme til kommunalvalget i november 2013.

Senere til Europaparlamentsvalget i juni 2014 kan vi møde frem til valgstedet og stemme i en elektronisk stemmeboks i stedet for ved hjælp af det gamle blyantskryds.

Det betyder blandt andet, at når valgstederne lukker klokken 20, så vil landsresultatet være kendt få minutter senere.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, er det samtidig helt op til den enkelte kommune at bestemme, om den vil gennemføre forsøg med e-valg ved næste afstemning - og derefter ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om grønt lys for afholdelsen af e-valg.

Såfremt lovforslaget om e-valg ikke når at blive vedtaget, inden Folketingsåret rinder ud i forsommeren 2012, så bortfalder det. Det er dog muligt at få forslaget genstillet i det næste eller kommende Folketingsår.

Danmark har travlt

Computerworld erfarer, at en arbejdsgruppe fra Økonomi- og Indenrigsministeriet allerede er gået i gang med det forberedende arbejde, inden lovforslaget skal fremsættes og afgøres i Folketinget, inden politikerne smutter på sommerferie i starten af juni 2012.

Sådan kommer arbejdet til at foregå

Danmark får travlt, hvis vi skal nå at få gennemført forsøg med juridisk bindende e-valg på forsøgssteder inden kommunalvalget i november 2013.

For arbejdsgruppen i Økonomi- og Indenrigsministeriet skal have kigget på udenlandske erfaringer og sørge for, at kommunerne lever op til en masse krav, hvis de ønsker at afholde e-valg, som de i øvrigt selv skal finansiere.

Arbejdsgruppen er også i gang med selve certificeringsprocessen af leverandører til valgsystemer.

Derudover skal kommunerne blandt andet også have gennemgået deres udbudsprocedurer for køb af selve valgsystemerne.

Udenlandske erfaringer

Blandt andre Norge har så sent som i september forsøgt sig med elektroniske stemmebokse i 10 kommuner ved kommunalvalgene, efter en længere historik med e-valg.

Også i USA har man i flere omgange forsøgt sig med e-valg, hvilket dog har været en moderat succes.

Især huskes præsidentvalget i 2000, hvor problemer med de mekaniske hulkort-maskiner i delstaten Florida kunne have haft en afgørende indflydelse på, at George W. Bush kunne indsættes som amerikansk præsident i 2001.

Du kan læse mere om de udenlandske erfaringer med e-valg her.

Udover den forventlige opbakning til lovforslaget fra regeringspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF, så har blandt andre Venstre it-ordfører Michael Aastrup-Jensen tidligere været yderst positiv overfor indførelsen af e-valg i Danmark.

Læs også:
Sådan kan du stemme digitalt til næste valg

Sådan testes e-stemmer ved folketingsvalget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere