Artikel top billede

Android-telefoner indeholder skjult spionprogram

Mindst 140 millioner Android-telefoner er udstyret med overvågnings-software, som angiveligt registrerer alt hvad du indtaster.

Hvis du bruger en Android-mobiltelefon kan du risikere at alt hvad du indtaster - alle dine sms-beskeder, Google-søgninger, selv krypterede kodeord - bliver registreret af et skjult program på mobilen. Det er mobiltelefon-producenterne og teleselskaberne, der har plantet denne software på telefonerne, skriver Gizmodo.

Mere end 140 millioner mobiltelefoner udstyret med overvågningsprogrammet fra firmaet Carrier IQ. Det fortæller firmaet selv på sin hjemmeside. Carrier IQ sælger et program, som skal hjælpe teleselskaberne med at finde problemer i mobilnettet.

Programmet samler det, som Carrier IQ kalder "operationelle informationer" på den enkelte mobile enhed. Men Android-udvikleren Trevor Eckhardt afslører i den nedenstående video, at programmet registrerer alt hvad du indtaster. Hvert tastetryk sender en unik kode til Carrier IQ. Programmet kan også registrere, hvor du befinder dig og sende disse informationer tilbage til firmaet.

I en meddelelse afviser Carrier IQ, at softwaren fungerer som en keylogger eller kan bruges til at overvåge brugeren. Men Gizmodi kalder det for "kommerciel spyware" og skriver at softwaren findes på Android-telefoner fra alle de store producenter.

Trevor Eckhardt fandt Carrier IQ på en Android-smartphone fra HTC og har så analyseret, hvordan programmet fungerer. Han mener at kunne bevise at Carrier IQ også registrerer alt hvad der indtastes på https-krypterede websites. Det er kun muligt, fordi programmet ligger begravet dybt på systemniveau i telefonen.

Mobiltelefon-ejeren har ingen mulighed for at stoppe denne dataindsamling og bliver heller ikke informeret om det. Programmet startes automatisk når telefonen tændes og kører usynligt i baggrunden. Det er uklart om Carrier IQ sender de indsamlede oplysninger tilbage over nettet og hvem der er i givet fald modtager dem, men firmaet fortæller dog at programmet opbygger en krypteret returkanal over nettet - hvis det skulle være en trøst.

Carrier IQ har truet med at sagsøge Eckhardt for hans afsløringer, men den amerikanske organisation Electronic Frontier Foundation er gået ind i sagen og har fået firmaet til at trække sin trussel tilbage.

Ifølge Eckhardt findes softwaren både til Android, Blackberry OS og Symbian fra Nokia. Det er angiveligt også fundet i iOS. Nokia afviser dog at Carrier IQ skulle ligge på firmaets produkter.

Der er ingen nem mulighed for at fjerne programmet, der ligger som en del af firmwaren på mobiltelefonen. Det kræver at man installerer en modificeret Android-firmware. Telefoner og andre enheder med "ren" Android fra Google uden tilføjelselser fra teleselskaber eller hardware-producenter skulle ikke indeholde Carrier IQ.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere