Artikel top billede

Se streamede film offline

Video-tjenesten Voddler åbner for video-on-demand uden netforbindelse.

Den nordiske video-streamingtjeneste Voddler har haft held til at forhandle nye aftaler på plads med Hollywoods rettighedshaverne, så det nu bliver lovligt for brugerne at beholde de streamede film i en periode.

Voddler har udviklet en funktion i det program, man skal bruge for at se filmene, som lader brugere beholde de hentede film på harddisken og først se dem senere.
Voddlers nye offline-mode er det første af sin slags i Norden, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Pointen i det nye tilbud er, at brugerne kan tage en film med på en bærbar pc på for eksempel en togrejse og dér lade sig underholde af en passende samling levende billeder, selvom togets internetforbindelse skulle være skrøbelig eller måske endda ikke-eksisterende.

Fra filmen er downloadet har man den i 14 dage, og fra det øjeblik, man starter med at se den, har man adgang til et gensyn i 48 timer.

I første omgang gælder download-tilbuddet kun for betalingsfilm (der typisk koster 27 kroner at leje), og kun på pc-platformen. Det er heller ikke alle streamede film, der kan gemmes lokalt, da enkelte rettighedshavere har valgt at blokere for download-muligheden.

Voddler fortæller, at tjenesten som næste skridt overvejer at tilbyde off-line-muligheden på mobil-platforme og for kataloget af ældre, mindre kendte film, som den reklame-finansierede gratis-version af Voddler byder på.

Voddlers streaming-tjeneste, der rent teknisk er en slags hybrid peer-to-peer-model, har ifølge selskabets egne oplysninger over en million registrerede brugere i Danmark, Sverige, Norge og Finland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere