Artikel top billede

Jakob Willer er direktør for Telekommunikationsindustrien. Foto: Torben Klint

Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat

"Absurd." Sådan siger teleboss om Skats krav om at få udleveret følsosmme teleoplysninger, der normalt kræver dommerkendelse.

Læs også:

Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.

Skat kræver dine teledata uden retskendelse

Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.

"Jeg er overrasket."
 
Sådan siger direktør i telebranchens interesseorganisation Tele-kommunikationsindustrien, Jakob Willer, efter at Computerworld har afsløret at Skat i flere breve har krævet følsomme teleoplysninger om konkrete borgere udleveret fra teleselskaber uden brug af en dommerkendelse.
 
"Her har man en skattemyndighed, som anmoder nogle teleselskaber om at udlevere noget enormt omfattende materiale med oplysninger om enkeltpersoners kommunikation med andre mennesker. Det er jeg faktisk temmelig overrasket over," siger Jakob Willer.  

Ifølge Skat skal teleloplysningerne bruges til at af- eller bekræfte, om konkrete borgere har betalt det rigtige beløb i Skat. 

Du kan læse mere om myndighedens begrundelse for at indhente oplysningerne her.
  
For detaljeret
Jakob Willer anerkender, at teleselskaberne ifølge skattekontrolloven er pålagt at udlevere oplysninger om, hvem de har handlet med, og om hvor meget kunderne er blevet faktureret for.
 
"Men jeg kan slet ikke se, at det er omfattet, at man skal udlevere specifikke oplysninger om, hvem der er ringet til på bestemte tidspunkter. Jeg kan ikke umiddelbart se, at der skulle være hjemmel til at udlevere så omfattende materiale i denne lovbestemmelse," siger Jakob Willer.
 
Han fortæller, at han ikke har overblik over, hvor mange teleselskaber, der har modtaget breve fra Skat med krav om udlevering af de følsomme telefonoplysninger, men at der er tale om flere selskaber.   
 
"Det er da absurd, hvis Skat skulle kunne få udleveret den type oplysninger til ligningssager som politiet i andre sager skal have en retskendelse til at få udleveret."
 
Nægt at udlevere
Derfor har direktøren nu udsendt et brev til alle medlemmerne af branchen, hvor han opfordrer medlemmerne til at lade være med at udlevere de teleoplysninger oplysninger, som Skat kræver, uden at se en dommerkendelse.
 
Samtidig har han aftalt et møde med Skat om problemstillingen, fortæller han til Computerworld.
 
"Det lyder som om, at der er behov for at aftale nærmere retningslinjer med Skat, så vi er enige om, hvilke typer oplysninger, der kan og skal udleveres fra selskaberne side," siger han.

Læs også:

Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.

Skat kræver dine teledata uden retskendelse.

Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere