Nu er det slut med statsfinansieret it-forskning

Læs også: Sådan kan Danmark score 60 milliarder kroner på it

Fra 2012 vil der ikke blive afsat flere penge til rene it-formål, har den nye regering og Folketingets forligspartnere afgjort med den nye finanslov.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har siden sin etablering i 2004 udbetalt de penge, som afsættes på finansloven, til forskningsprojekter.

It har fyldt meget, men fra 2012 skal pengene bruges til andre forskningsformål som energi, miljø og sundhed, oplyser DSF, hvis bestyrelsesmedlemmer undrer sig over, at it-forskningen ikke længere skal tilgodeses.

"Jeg synes, det er meget problematisk, at man ikke kan finde ud af at allokere midler til it-forskningen," lyder det fra Ole Lehrmann Madsen, som er medlem af bestyrelsen i Det Strategiske Forskningsråd, direktør for Alexandra Instituttet og professor i datalogi.

Han mener, at konsekvensen af den beslutning er, at Danmark får svært ved at holde sig i front og sikre, at vi har en velfungerende it-infrastruktur og it-systemer, der er tilpasset danske forhold.

"Vi sakker bagud. Det, vi skal konkurrere på, er at have et effektivt samfund. Det er alt fra digital forvaltning i det offentlige, hvor behovet er enormt for systemer, hvor borgerne kan betjene sig af web-løsninger. Især bliver de ældre kørt mere og mere ud på et sidespor i takt med at man afskaffer den direkte behandling i stat og kommune," siger Ole Lehrmann Madsen.

300 millioner kroner
Det Strategiske Forskningsråd har i tidens løb sendt 300 millioner statslige kroner i it-forskningens retning.

Når forskningen kaldes strategisk, er det, fordi forskningen bliver opfattet som at være af netop strategisk betydning for Danmark.

"Man skal ikke se sig meget om i det danske samfund for at erkende, at vi er helt afhængige af vores it-infrastruktur. Og vi er dybt afhængige af de it-systemer, der bruges, både offentligt og privat," siger Ole Lehrmann Madsen.

Alexandra Institut-direktøren undrer sig over, at it ikke længere opfattes som nødvendigt mål for en selvstændig forskningsindsats.

"Det er nødvendig med en it-forskningsindsats. Med fokus på specifikke sektorer som energi, miljø, sundhed og så videre, opfatter man it som et hjælperedskab, og ikke som en problemstilling i sig selv. Men vi er altså meget afhængige af it. Hvis vores it-systemer bryder sammen, er der intet, der fungerer i det her land." 

Fremme i første linje 
Ole Lehrmann Madsen mener ikke, at vi skal lave it-forskning for it-forskningens egen skyld.

"Det skal være målrettet problemstillinger, som er samfundsrelevante og erhvervsrelevante. Vi har jo et meget stort erhvervsliv inden for it-sektoren. Det skal også betjenes, og det kræver blandt andet forskning, hvis man vil gøre sig håb om at være med helt fremme i første linje, fordi udviklingen går så afsindig hurtigt."

Men i de projekter, der får penge, for eksempel et green tech-projekt, kommer jo ikke ret langt uden it. På den måde vil midlerne for en stor dels vedkommende alligevel ende i it-sektoren?

"Ja, men selvom de bruger pengene til at købe nogle computere og nogle programmører, er det stadig green tech-folket, der sætter dagsordenen for, hvad de skal bruge it til. Så vil det være fint, hvis de bruger pengene på også at hyre nogle it-forskere. Det vil gøre løsningerne endnu bedre, end hvis man bare laver et almindeligt it-udviklingsprojekt."