Artikel top billede

Derfor skal it-chefen redde virksomheden fra kollaps

Som it-chef bør man holde mere end et åbent øje med euro-krisen og de trusler, den skaber. Få forklaringen her.

Læs også:

Disse teknologier bliver afgørende for dig i 2012

Computerworld News Service: Mens euro-krisen truer med at føre os ind i en ny global recession, råder Gartner nu verdens it-chefer til at være på vagt, da ansvaret for at sikre deres virksomheders driftskontinuitet ligger på deres skuldre.

I en rapport påpeger analyse- og konsulentfirmaet, at det er it-chefen, der ud af alle de øverste chefer i et selskab er i den bedste position til at se selskabets overordnede driftstilstand. Og med den rette teknologi kan it-chefen endda også hjælpe til at imødegå udfordringerne fra denne krise.

Men på trods af byrden mener Gartner samtidig, at dette kan være en mulighed for it-cheferne at vise deres værd overfor toplederne.

"It-cheferne er i en unik position i deres virksomheder, hvor de er placeret centralt mellem forretning og teknologi, og de er de eneste chefer med tilstrækkelig information og potentiel evne til at imødegå udfordringerne fra den aktuelle euro-krise," påpeger David Furlonger, der er vice president og Fellow hos Gartner.

"Forretningslederne skriger efter, at it-cheferne mere effektivt demonstrerer informationsteknologiens evne til specifikt at tilføje forretningsmæssig værdi. Derfor udgør denne krise også en mulighed for it-cheferne for at tage væsentlige og modige skridt for at imødekomme topchefernes krav og demonstrere informationsteknologiens betydning og sande værdi."

Nøgleudfordringerne

Gartner har identificeret fire nøgleområder, hvor it-cheferne kan hjælpe til at imødegå de udfordringer, som krisen præsenterer: Volatilitet i markedet, kapitalomkostninger, menneskelig kapital og risikostyring.

Med hensyn til volatilitet i markedet råder Gartner it-cheferne til at hjælpe deres virksomheder til at blive hurtigere på fødderne til at reagere på markedsvilkårene.

"Markedsvilkårene kræver, at it-cheferne hjælper med at udvikle et arbejdsmiljø, der fremmer hastighed, fleksibilitet og tilpasningsevne - uden at ofre ansvarligheden," fremhæver Andrea Di Maio, der er vice president og distinguished analyst hos Gartner.

"Understøttelse af forandringsledelse bliver afgørende. Grundlaget for at opnå en effektiv forandringsledelse udgøres af information, analyse, HR-fleksibilitet og en mere decentraliseret ledelsesstruktur."

Når en økonomisk krise rammer, må man forvente, at budgetterne ikke vokser, og it-cheferne har til opgave sammen med andre topledere at hjælpe med at holde kapitalomkostningerne nede. Ledelsen er ifølge Gartner desuden nødt til at planlægge, hvad der skal ske, hvis kritiske ressourcer og leverandører er på spil.

En anden udfordring, som virksomhederne står overfor under en økonomisk krise, er håndteringen af de menneskelige ressourcer - fastholdelse og motivation af personalet, finansiering af fratrædelses- eller pensionsordninger og så videre.

Vigtige overvejelser forude

Gartner påpeger, at virksomhederne er nødt til at planlægge eventuel brug af udenlandsk arbejdskraft, idet millioner af europæere forventes at blive arbejdsløse.

"De er også nødt til at planlægge i forhold til fremmedarbejdere, der flytter for at få bedre muligheder, eller bortskaffelsen af arbejdstilladelser og arbejdsvisa som politisk modreaktion på hurtigt stigende arbejdsløshed, der resulterer i hjerneflugt," forklarer Di Maio.

Hvad angår den fjerde udfordring i forbindelse med euro-krisen, risikostyring, kræver krisen ifølge Gartner, at it-cheferne og teknologidirektørerne revurderer deres risikomodeller.

"Før krisen var det allerede en udfordring for de store virksomheder at identificere risici på tværs af virksomheden på en helhedsorienteret facon for at forbinde sådanne risici til forretningens præstation og for at risikostyre på en tidsmæssigt effektiv måde," påpeger Furlonger.

"I modsætning til de senere års økonomiske vanskeligheder er der risiko for, at den aktuelle krise underminerer eurozonen, hele EU og mere," advarer Di Maio.

"Hjulpet på vej af udbredelsen af internettet har krisen en negativ påvirkning af ethvert selskab eller individ, der foretager forretninger i eller med regionen. It-chefens øverste ansvar er at garantere driftskontinuiteten."

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Disse teknologier bliver afgørende for dig i 2012




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere