Artikel top billede

Købte tusindvis af HTC-telefoner - Nu skrottes de

Offentlige it-chefer er i oprør over telefoner fra HTC, der ikke fungerer.

Læs også:

Test: Sådan fungerer businesstelefonen HTC Titan

Flere svenske myndigheds-organisationer er så utilfredse med de HTC-telefoner, medarbejderne er blevet udstyret med, at de nu skrotter telefonerne.

Computerworld Sverige skriver, at den svenske pendent til sygesikringen har besluttet at skrotte sine HTC-telefoner, fordi de skaber for meget bøvl.

Det drejer om tusindvis af telefoner af mærket HTC Wildfire, der kører Android.

Blandt problemerne er, at telefonerne ringer op af sig selv, at de har dårlig modtagelse og batteritid - og at "Försäkringskassan" ikke har kunnet få en mail-sikkerhedsløsning til at fungere.

Samtidig afslører flere andre myndigheder nu, at deres HTC-telefoner også skaber problemer.

Frustreret it-chef: Det er useriøst
Det drejer sig blandt andet om "Kemikalieinspektionen," der ifølge Computerworld Sverige i mange år ellers har anvendt HTC's produkter.

"Jeg forsøger at komme efter HTC med vores telefoniproblemer, men alle jeg har kontaktoplysninger på, har gjort sig helt ukontaktbare," udtaler it-chef Peter Lindén.

Indtil videre er de problematiske telefoner sendt til HTC, der skal se nærmere på dem, men Peter Lindén fortæller, at han endnu intet har hørt om resultatet.

"Jeg har arbejdet med leverandører i over 15 år og har aldrig oplevet en så mærkelig håndtering. Det lugter af et fup-foretagende. Ønsker de ikke at sælge telefoner til svenske virksomheder og myndigheder længere? Hele håndteringen er useriøs," lyder det fra den frustrerede it-chef.

De konkrete telefoner, det drejer sig om hos Kemikalieinspektionen, er HTC Radar Trophy og HTC Mozart med Windows Phone.

Computerworld Sverige har været i kontakt med flere andre myndigheder, der også har problemer med telefoner fra HTC.

En anonym kilde fortæller, at man har fire-fem forskellige HTC-modeller, alle med Windows Phone, som man har problemer med.

HTC afviser over for Computerworld Sverige, at der skulle være særlige problemer - og henviser i øvrigt til, at man er i dialog med kunderne. 

Læs også:

Test: Sådan fungerer businesstelefonen HTC Titan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere