IO Interactive klar med afløseren for Hitman

Danske IO Interactive er efter to års udvikling klar med afløseren til super-successen Hitman. Det nye spil bliver lanceret på fem kontinenter i samarbejde med verdens største spil-distributør, der har store forventninger til spillet.

Efter verdens-succesen med computerspillet Hitman har det danske computerspil-firma IO Interactive nu sin næste satsning på vej.

Torsdag 25. september lancerer selskabet det nye spil "Freedom Fighters", som er selskabets første produktion efter Hitman, der har solgt i mere end to millioner eksemplarer verden over.

I forhold til Hitman bliver der denne gang tænkt rigtigt stort.

IO Interactive har nemlig indgået samarbejde med verdens største distributør af computerspil, Electronic Arts, der lancerer det nye spil på fem kontinenter samtidig.

- Vi forventer, at "Freedom Fighters" bliver et af de fem bedst sælgende spil i verden i år, siger Claus Due, der er direktør for Electronic Arts i Danmark.

Det nye spil vil blive lanceret i Australien, Europa, Asien samt Nord- og Sydamerika til både Playstation 2, Xbox, Gamecube og pc.

Det har kostet IO Interactive 25 millioner kroner at udvikle spillet, som 30 programmører har arbejdet på i to år.

I spillet har Sovjet vundet den kolde krig og indtaget New York, som skal befries af en gruppe frihedskæmpere. Spilleren er leder af slaget.

Relevant link

Gratis demo af "Freedom Fighters"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere